Overførsel af ansatte

Overgang til kommunal ansættelse m.v.

I forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 er der indgået følgende aftaler om vilkår for ansatte der overgår fra ét arbejdsgiverområde til et andet:

  • Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte i amter, HUR eller H:S som overgår til ansættelse i kommunerne i forbindelse med opgave- og strukturreformen.
  • Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte i H:S, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune og HUR som overgår til ansættelse i en region i forbindelse med strukturreformen.
  • Aftale om ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemænd i staten, som overgår til ansættelse i et pilotjobcenter i forbindelse med opgave- og strukturreformen.
  • Herudover indgik KTO, Sundhedskartellet og KL i 2009 Aftale om ansættelse i en kommune som led i kommunernes overtagelse af regionale tilbud efter § 186 i lov om social service ("kan-institutioner"). I 2010 indgik KTO og Sundhedskartellet en tilsvarende aftale med RLTN. Disse aftaler er imidlertid bortfaldet pr. 31. december 2011.

Aftalerne er fortsat gældende, men vurderes umiddelbart at være af historisk interesse.