AUA, PUF mv.

Udviklingsmæssige aktiviteter

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftalen om udviklingsmæssige aktiviteter mv. har til formål at styrke den samlede indsats og koordinering af den generelle udvikling på det personalepolitiske område, herunder omstilling, kompetenceudvikling, medindflydelse og medbestemmelse, samt udvikling af overenskomster og aftaler.

Aftalen omfatter bestemmelser om styring og principper for midlernes anvendelse, og angiver følgende hovedaktiviteter og indsatsområder:

Der er indgået en AUA-aftale med både KL og RLTN.

Topmøde - KL
Parterne er enige om, at mødes og drøfte udviklingsmæssige tendenser og større samfundsmæssige udfordringer, som påvirker det kommunale arbejdsmarked
 

Udviklingspolitisk dialog - RLTN
Parterne er enige om, at dialog, herunder politisk dialog, er vigtig for et fortsat konstruktivt samarbejde. Parterne kan efter behov arrangerer møder, konferencer m.v. til understøttelse af den politisk dialog.

FREMFÆRD - KL
Formålet med FREMFÆRD er at fokusere samarbejdet om at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning ved bl.a. at arbejde med

  • at styrke kvalitet og faglighed herunder strategisk kompetenceudvikling,
  • at fremme tillid, trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø i arbejdet med kerneopgaven,
  • at udvikle innovationskraft,
  • måleredskaber og evalueringskulturer,
  • at fremme godt lederskab,
  • at sætte borgeren i centrum,
  • at udvikle medarbejdernes indflydelse på eget arbejde.

FREMFÆRD består af fem faglige ekspertområder samt en bestyrelse. Jf. beskrivelsen af FREMFÆRD.


Aktiviteter - RLTN
Aftalen finansierer aktiviteter, som parterne i fællesskab bliver enige om. Indgåelse af aftale om aktiviteter kan ske såvel mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN som mellem RLTN og enkelte organisationer. 

Råd og udvalg
Formålet er at sikre parterne indflydelse på erhvervs- og AMU-uddannelserne. Repræsentationen i Råd, Nævn og Udvalg betyder, at de offentlige parter bliver hørt i erhvervsuddannelsessystemet, og medvirker til, at parternes behov for indflydelse på uddannelsesbehovet på det offentlige arbejdsmarked imødekommes, og at strukturen for uddannelserne matcher det offentlige arbejdsmarkeds behov.

Viden på Tværs (VPT.dk) - KL
Vpt.dk henvender sig til kommunale medarbejdere, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som dagligt og med stort engagement udvikler deres arbejdspladser og arbejdsopgaver. Fremover vil den målgruppe kunne få nyheder, værktøjer og inspiration fra forskellige arbejdspladser og fagområder samt fra det personalepolitiske område.

 

Vpt.dk er bygget op omkring fem kommunale fagområder: ældre og sundhed, børn og unge, borgere med særlige behov, borgerservice, beskæftigelse, kultur og teknik samt personalepolitiske emner.

 

Vpt.dk vil blive opdateret dagligt og bringe historier via opsøgende journalistik, ugentlige nyhedsbreve og være at finde på Facebook, Linkedin og Twitter.

 

Indholdet på vpt.dk kommer blandt andet fra projekter og aktiviteter som gennemføres af parterne i fællesskab fx Fremfærd-projekter, projekter mellem KL og organisationerne og projekter mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, herunder Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne (SPARK) og Parternes UddannelsesFællesskab (PUF).

Lederweb
Formålet med den fælles hjemmeside, "Lederweb", er at styrke lederne i kommuner og amter, at hjælpe lederne med at blive bedre ledere, at give lederne redskaber til at løse praktiske problemer i lederjobbet, at markedsføre god offentlig ledelse samt at dele og nyttiggøre viden om ledelse.

Væksthus for ledelse
Væksthus for ledelse ledes af en bestyrelse med repræsentanter for parterne.

Formålet med væksthus for ledelse er:

  • at systematisere og målrette dialogen med ledelse af kommunerne og regionerne, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,
  • at skabe et forum for drøftelse af fremtidens arbejdsplads og arbejdsformer,
  • at etablere et udviklingsspor, som parallelt med forhandlingssporet kan udvikle (sam)arbejdsformerne i kommunerne/regionerne,
  • at etablere konkrete forsøgs- og udviklingsprojekter, der afprøver nye ledelses- og samarbejdsformer,
  • at formidle og synliggøre parternes arbejde med ledelse.

Overenskomstprojekter, herunder konkret aftalte fælles projekter
Af aftalen fremgår en række konkret aftalte projekter. En oplistning af organisationsprojekterne er udarbejdet og fremgår af bilag G-2. (IKL) og bilag D (RLTN)

Med hensyn til fælles partsprojekter mellem Forhandlingsfællesskabet og KL er bl.a. aftalt følgende:

  • MED og TR periodeprojekt,
  • Dialogforum om det inkluderende arbejdsmarked,
  • Produkt om fuldtidsbeskæftigelse,
  • Udvikling af formidlingsplatform,
  • Vejledning til lokale lønforhandlere om ligestilling.

Økonomi:
Der er ved OK-15 videreført 0,031% af lønsummen på KL-området og RLTN-området uden afsættelse af nye midler. Den samlede økonomi og fordelingen til de forskellige formål fremgår af aftalernes bilag G-1. (KL) og bilag E (RLTN)

 

Partsuddannelse af MED og arbejdsmiljøgrupper m.fl.

Kort om hovedbestemmelser i dag

Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF) er en selvstændig økonomisk enhed, der udbyder og udvikler uddan- nelser i samarbejde, medindflydelse og medbestemmelse, arbejdsmiljø og lokale forhandlingsforhold på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

PUF udvikler og udbyder pt. følgende uddannelser:

  • den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (PUF er registreret hos Arbejdstilsynet som kursusarrangør),
  • uddannelse i medindflydelse og medbestemmelse i henhold til protokollat om uddannelse på medind-flydelses- og medbestemmelsesområdet,
  • den obligatoriske samarbejdsuddannelse i henhold til 'Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg', og
  • øvrige kursusprodukter, som medvirker til at fremme de fælles ønsker om udviklingen af det kommunale og regionale arbejdsmarked.

PUF ledes af en bestyrelse bestående af 4 arbejdsgiverrepræsentanter og 4 repræsentanter fra Forhandlings-fællesskabet.

PUF har etableret et Akademi for MED-, SU- og arbejdsmiljøundervisere. I Akademiet bliver der sat fokus på de kompetencer, som underviserne skal besidde for at kunne levere varen - den bedste vel at mærke. Akademiet tilbyder bl.a. følgende aktiviteter:

  • Temadage
  • Kurser
  • Konferencer
  • MED-, SU-underviseruddannelse

Information om cookies på forhandlingsfællesskabet.dk

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her