Lokale temamøder om lokalt forhandlingssamarbejde

7. januar 2000
Organisationsudsendelse 

 

 

Til KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.04.05-02
AHN
Lokalnr.: 205
7. januar 2000

Vedr.: Lokale temamøder om lokalt forhandlingssamarbejde

Som oplyst i KTO's skrivelse af 16. december 1999 debatoplæg om lokalt forhandlingssamarbejde tilbyder KTO's sekretariat og sekretariatsudvalg fra 1. februar 2000 at deltage i lokale temamøder med henblik på at igangsætte og inspirere den lokale debat og bistå med drøftelser af muligt indhold og struktur.

En forudsætning, for at KTO deltager i lokale temamøder er, at de afholdes ud fra et ønske fra en flerhed af organisationer, og at samtlige lokale organisationer eller faggrupper får mulighed for at deltage.

Dette sker på baggrund af en invitation fra de lokale organisationer. Til brug herfor bedes indbyder udfylde vedlagte blanket. Blanketten kan rekvireres her på siden eller ved henvendelse til KTO på tlf. nr. 3311 9700, fax 3311 9707 eller e-mail KTO@KTO.dk.

Ved telefonisk henvendelse kan blanketten efter ønske fra indbyder udfyldes af modtager i KTO.

Invitationer bedes af hensyn til planlægningen være KTO i hænde i god tid inden mødeafholdelse.

KTO's medlemsorganisationer anmodes om at gøre de lokale afdelinger opmærksomme på ovenstående og videreformidle bestillingsblanketten.

 

Med venlig hilsen 

Signe Friberg Nielsen
Allan Hauge Nielsen

Bestillingsblanket