Pensionsordning for visse kommunalt og amtskommunalt ansatte (opsamlingsordningen)

30. august 2000
Organisationsudsendelse 

 

Til KTO's medlemsorganisationer

 

J.nr.: 5.03.04-01
heb
Lokalnr.: 307
30. august 2000

Vedr.: Pensionsordning for visse kommunalt og amtskommunalt ansatte (opsamlingsordningen)

Vedlagt til orientering den nye aftale om pensionsordning for visse kommunalt og amtskommunalt ansatte (opsamlingsordningen) samt fortolkningsbidrag til KTO-forlig 1989, punkt 2.21, og KTO-forlig af 25. februar 1999, punkt 4.

I den nye aftale mv. er indarbejdet den ved OK-99 aftalte nye "minipensionsordning", der er gældende fra 1. april 2000, jf. aftalens § 2, stk. 2.

KTO er blevet gjort opmærksom på, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune/amt til amt på indbetaling af pensionsbidrag til pensionsordninger, hvad der tilsyneladende især gør sig gældende i forhold til pensionsordninger med "beskæftigelseskarens" (anciennitet), herunder også i forhold til den nye "minipensionsordning".

KTO skal derfor komme med en opfordring til at skærpe opmærksomheden om, hvorvidt der faktisk indbetales pension for dem, som er omfattet af pensionsordning, samt eventuelt tage initiativer til at informere de potentielle berettigede om forholdene, jf. blandt andet punkt 1. i ovennævnte fortolkningsbidrag, herunder især om forholdene vedrørende optjening af "beskæftigelseskarens".

Det skal oplyses, at KTO samtidig har opfordret de (amts)kommunale arbejdsgiverparter til på tilsvarende vis at orientere deres medlemskommuner/-amter om problemstillingen.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Henning Bickham

Opsamlingsordningen

Fortolkningsbidrag