Den fælleskommunale gruppelivsaftale

25. januar 2001
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.03.02-02
heb
Lokalnr.: 307
25. januar 2001

Vedr.: Den fælleskommunale gruppelivsaftale

Medio 2000 udsendte KTO den nye aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2000 for tjenestemænd og visse andre ansatte. Med aftalen blev som noget nyt indført dækning ved kritisk sygdom med en forsikringssum på 100.000 kr. Aftalen omfatter overenskomstansatte uden pensionsordning og med ikke fuldt udbygget pensionsordning, hvor det samlede bidrag er under 8%, samt (amts)kommunale tjenestemænd.

Da Forenede Gruppeliv har henledt KTO's opmærksomhed på, at skadesprocenten for kritisk sygdom i den fælleskommunale gruppelivsforsikring synes meget lav, skal KTO opfordre de organisationer, der har medlemmer omfattet af førnævnte gruppelivsforsikring, til at henlede medlemmernes opmærksomhed på den nye dækning pr. 1. april 2000 ved kritisk sygdom. Dette kan eventuelt ske ved, at vedlagte i en eller anden form optages i organisationens tidsskrift.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Henning Bickham

 Klik her for at se bilag