Kommentarer fra Poul Winckler til forskellige udsagn om KTO-forliget

4. april 2002
Organisationsudsendelse 

 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

PW
4. april 2002

I forbindelse med forskellige udsagn om, vurderinger af, og annoncekampagner imod KTO-forliget er jeg af journalister blevet spurgt om eller blevet bedt om at kommentere forskellige tal og andre centrale elementer i forliget.

Jeg har givet udtryk for, at tal kan præsenteres på mange måder og læses på endnu flere. Så de skal behandles varsomt. Det har overenskomstforhandlingerne i 2002 på det kommunale område vist. Aldrig har vi regnet så meget for at få tallene til at hænge sammen. Hermed vil jeg godt informere om det, jeg har givet udtryk for som svar på en række af disse spørgsmål. Måske kan de være til nytte i drøftelserne i de enkelte organisationer.

Jeg vil gerne navnlig kommentere 2 tal: 5,55% i generelle lønstigninger og 1,87% i forlodsfinansiering af ny løn.

5,55 eller 5,55 - hvad er bedst ?

I det mæglingsforslag, der blev fremsat af forligsmanden den 21. marts 2002 fremgår af et bilag, at ”generelle lønstigninger i alt (skøn fra 2003): 5,55%”. Flere organisations- repræsentanter har udtalt, at det resultat er dårligere end statens, hvor det af et bilag fremgår, ”generelle lønstigninger, ramme i alt: 5,55%”.

Jeg vil mene, at medlemmerne er mest interesserede i, at de får 5,55 % i generelle lønstigninger og om de 5,55 holder. Det gør de efter mit bedste skøn.

Men som det er angivet i mæglingsforslaget, er der tale om et skøn. 0,16% af de i alt 5,55% forudsætter, at den såkaldte reguleringsordning udmønter et bestemt skønnet beløb i 2. aftaleår. Vi har brugt nogle antagelser om lønudviklingen på det private arbejdsmarked, som ligger tæt på det, Finansministeriet og Det økonomiske råd anvender omkring lønudviklingen for det private arbejdsmarked – et niveau, der nogenlunde svarer til det lønniveau, vi kender i dag på det private arbejdsmarked. Desuden har vi forudsat, at de kommunale arbejdsgivere bruger ca. 0,8% pr. år mere, end det vi har aftalt. Hvis de ikke gør det, så vil det tidligere omtalte skøn, altså de 0,16%, blive større. Erfaringerne lige i øjeblikket er, at arbejdsgiverne kun bruger omkring ¼% pr. år mere end det aftalte. Derfor tror jeg, at vores skøn med 5,55% i generelle lønstigninger i hvert fald kommer til at holde.

Men er de 5,55% så bedre på statsområdet?

Måske - det kommer selvfølgelig an på, hvordan man regner.

Hvis reguleringsordningen regnes med, er jeg dog ret sikker på, at det kommunale resultat sagtens kan stå distancen. Jeg tror ikke på, at der vil ske fratræk i de 5,55% på det kommunale område, fordi reguleringsordningen ikke udmønter tilstrækkeligt. På det statslige område kender jeg ikke forudsætningerne i detaljer, herunder om regulerings- ordningen udmønter nok til at finansiere chefløn, lokalløn mv.

Kan man så tillade sig at regne reguleringsordningen med ?

Jeg vil sige det på den måde, at man kan ikke tillade sig at se bort fra den. Den har igennem en meget lang årrække udmøntet mellem ¼ og 1/3 af det samlede aftaleresultat og nogle gange mere. Den har været et af organisationernes hovedkrav, så længe jeg har været hovedforhandler.

Men kan man ikke alligevel sige, som nogen gør, at 5,55% til generelle lønstigninger fra rammen i statsforliget er bedre end 4,43% fra rammen i det kommunale mæglingsforslag plus 1,12% i generelle lønstigninger fra reguleringsordningen? Pengene fra regulerings- ordningen har vi til gode - så at sige.

Hertil vil jeg sige, hvis vi havde taget endnu mere til ny løn fra reguleringsordningen (end de 1,49%, vi tager nu) og tillige finansieret en del af de såkaldte puljemidler fra regulerings- ordningen, ja så kunne vi godt have fået 5,55% i generelle lønstigninger i rammen. Men det havde altså ikke givet en eneste krone mere i lønningsposen, uanset hvilken kugleramme vi anvender.

Hertil kommer, at det ville have haft den uundgåelige konsekvens denne gang, at de generelle lønstigninger var udmøntet i 2. år frem for i 1. år – og det synes jeg ikke er at foretrække, også selvom vi så kommer til at finansiere nogle generelle lønstigninger fra reguleringsordningen.

Endelig vil argumentet omkring penge, vi har til gode, lynhurtigt kunne vendes imod os til, at endnu mere skulle afsættes til forlodsfinansiering af ny løn. Det, vi har til gode er nemlig ikke generelle lønstigninger, for de har jo stort set været identiske på statsområdet og det kommunale område. Det, vi er bagud i forhold til staten, er i ny løn, hvor staten øjensynligt bruger en del midler. Derfor kunne nogle på den anden side af bordet fremhæve, at der må afsættes mere til ny løn.

Men det kan da i flere situationer godt være bedre at få stigninger i rammen frem for reguleringsordningen – de udmøntes trods alt et år forskudt.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at ikke mindst det meget store pres, som regeringen, KL og Amtsrådsforeningen i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger om amters og kommuners økonomi lagde under overenskomstforhandlingerne med en meget stram budgetforudsætning på 2,5% i 1. år, har været en besværlig størrelse at håndtere. Det har jeg også kritiseret før, under og efter mæglingsforslaget blev fremsat. Men når det nu har indgået, synes jeg, at et resultat, der efter et rimeligt skøn i hvert fald giver det samme som de statsansatte på de generelle satser, ikke er så ringe endda - uanset hvordan de finansieres. I den forbindelse kan jeg heller ikke undlade at nævne, at den særlige forhøjelse af tjenestemandspensionerne, vi kun kom igennem med på det kommunale område, netop må ses på grund af disse budgetrestriktioner.

Giver 5,55% en reallønsforbedring?

Det ved vi ikke med 100% sikkerhed. Inflationskønnet, vi har lagt til grund for vores forhandlinger, lige siden vi startede i slutningen af december, har været det samme, nemlig det Det økonomiske råd udarbejdede i november 2001: Det var på: 1,6%, 1,5% og 2,0% for årene 2002-2004, i alt 5,1%. I forhold til 5,55% giver det en reallønsforbedring. Ikke stor, men den er der. Præcis det, jeg gav udtryk for, da jeg kommenterede de 5,55% på KTO’s repræsentantskabsmøde den 22. marts 2002.

Andre har i løbet af januar-februar 2002 skønnet lidt højere for den 3-årige periode, fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, med ca. 5,4%. Men der er trods alt ikke stor forskel i niveauerne på 5,1% og 5,4%.

Det er naturligvis usikkert om inflationsskønnet på 5,1% holder, for hvem kan i det hele taget skønne prisudviklingen 2-3 år frem? Det økonomiske råd er en uafhængig institution med økonomiske eksperter, der har udarbejdet et inflationsskøn. Det er ikke ualmindeligt, at vi anvender deres økonomiske skøn.

Derfor synes jeg, at det er rimeligt nok, når vi giver udtryk for, at der er en realløns- forbedring, men samtidig klart tilkendegiver, at det beror på et skøn. Det gør vi fx i KTO’s præsentation af det generelle resultat.

Forlodsfinansiering af ny løn eller ej?

Hvis vi ikke afsætter noget i forlodsfinansiering af ny løn, indebærer det ikke, at vi ikke kommer til at finansiere forbruget. Det sker nemlig under alle omstændigheder via reguleringsordningens udmøntning. Diskussionen er alene, hvornår den skal finansieres. Skal det være forud eller bagud, det vil sige tidsmæssigt handler det om 11 måneder før eller senere. Større er forskellen altså heller ikke. Det er nemlig sådan, at hvis man anvender mindre end det, der er forlodsfinansieret, bliver der udmøntet tilsvarende mere året efter via reguleringsordningen. Men også omvendt: anvendes der mere end det, der forlodsfinansieres, så udmønter reguleringsordningen mindre. Sådan var det ved OK-99, og sådan er det stadig ved OK-02.

Bliver forlodsfinansieringen overhovedet udbetalt?

Hvis forlodsfinansieringen ikke kommer til udbetaling i form af ny løn, ja så er det uundgåeligt, at midlerne vil blive udmøntet året efter via reguleringsordningen. I øvrigt tyder de tal, vi har i øjeblikket på, at midlerne er anvendt i den aftaleperiode, der lige er slut. Ikke så forfærdelig meget mere end der er afsat, men de ser ud til at være anvendt.

1,87% er mere end 1,50% i forlodsfinansiering?

1,87% er naturligvis højere end de 1,5%, vi afsatte ved OK-99. Det kan diskuteres, om det er en stor stigning. Jeg synes ikke, stigningen er stor, men den er der. Den stigning må dog også ses i lyset af de øvrige forbedringer, der er i KTO-forliget. Dels i forhold til ny løn: indførelse af 6 ugers forhandlingsfrist, vurdering af den enkelte ansattes lønforhold og opmand i interessetvistsystemet. Dels i forhold til en række andre forbedringer, fx: 2 yderligere feriefridage, bedre TR-vilkår og en række forbedringer af pensionsforholdene for rigtig mange kommunalt ansatte såvel i det generelle resultat som i de specielle resultater.

Med venlig hilsen
Poul Winckler