Høring vedrørende betænkningen om eksklusivbestemmelser

11. juli 2002
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 1.01.02
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
11. juli 2002

Vedr.: Høring vedrørende betænkningen om eksklusivbestemmelser

Beskæftigelsesministeriet har i et brev af 9. juli 2002 anmodet KTO om eventuelle bemærkninger til betænkningen om eksklusivbestemmelser, som et nedsat udvalg herom har afgivet. Det oplyses i Beskæftigelsesministeriets brev, at regeringen først efter høringen vil tage endelig stilling til, hvilke initiativer som skal tages for at sikre større foreningsfrihed.

KTO har tidligere afgivet et høringssvar til Udvalget om eksklusivbestemmelser, som blev udsendt til orientering til medlemsorganisationerne den 25. februar 2002.

Det fremgår blandt andet af betænkningens kapitel 5.2.1.1., at eksklusivbestemmelser ikke findes og ikke må indgå i overenskomster på det offentlige arbejdsmarked, som er omfattet af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Eksklusivbestemmelser i overenskomster er derimod lovlige på det private arbejdsmarked.

Om betydningen af foreningsmedlemskab i relation til det offentlige lønforhandlingssystem (betænkningens kapitel 5.4.3) anfører udvalget, at det er den offentlige arbejdsgivers ansvar at påse, at der ikke forekommer usaglig forskelsbehandling for de ansatte. Det er udvalgets opfattelse, at offentligt ansatte, som mener sig forskelsbehandlet på grund af foreningsforhold allerede med den gældende retstilstand har mulighed for at påberåbe sig forskelsbehandling, og udvalget finder det derfor unødvendigt at foreslå et initiativ på dette område. Sekretariatet kan tilslutte sig udvalgets synspunkt herom.

Der vedlægges , resume af udvalgets overvejelser og konklusioner. Betænkningen er tilgængelig i sin helhed på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside på www.bm.dk. kopi af betænkningens kapitel 7

Eventuelle bemærkninger bedes være sekretariatet i hænde senest fredag den 16. august 2002. Sekretariatet vil herefter udarbejde et udkast til høringssvar, som vil blive forelagt bestyrelsens sekretariatsudvalg på udvalgets møde den 21. august 2002.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Helle Basse