Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling - Københavns Kommune

22. juli 2002
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.02.11-02
HKB
Direkte tlf.nr.: 33 47 06 25
22. juli 2002

Vedr.: Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling pr. 1. juli 2002 indgået mellem Københavns Kommune og KTO

I henhold til KTO-forligets pkt. 4.4. om funktionsvederlag fremsendes hermed . Aftalen er trådt i kraft den 1. juli 2002.Aftale af 12. juli 2002 om midlertidig tjeneste i højere stilling på Københavns Kommunes område

Der er tale om en forenklet aftale i forhold til den tidligere funktionsaftale på Københavns Kommuness område - Aftale om betaling mv. til tjenestemænd under midlertidig tjeneste i højere stilling af 20. december 1995 med tilhørende protokollat, som er ophævet samtidig med den nye aftales ikrafttræden.

Med den nye aftale er der indført mulighed for de lokale parter at aftale en funktionsløn for ansatte, der pålægges at gøre tjeneste i en højere stilling. Såfremt de lokale parter ikke kan blive enige, er der fastsat centrale tilbagefaldsregler, som i forenklet form stort set svarer til de hidtidige bestemmelser.

Aftalen på KL's område er tidligere udsendt den 1. juli 2002. Der skal indgås tilsvarende aftaler med henholdsvis Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Helle Basse