Særydelser - OK-02

2. oktober 2002
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 6.03-02
jh
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
2. oktober 2002

Vedr.: Særydelser - OK-02

 

En fælles gruppe mellem de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO har været drøftet, hvorledes puljen om særydelser skal forhandles på plads.

Af KTO-protokollatet om OK-02 (punkt 1.2.1) fremgår, at forskellen imellem den samlede økonomiske ramme i KTO-aftalen (inkl. evt. ekstraordinær regulering) og den generelle procentregulering anvendes til særydelsesstigninger efter aftale mellem KTO og de kommunale og amtslige arbejdsgivere. Puljemidlerne fremgår af vedlagte oversigt.

Det har været tidligere været oplyst, at forhandlinger på de respektive forhandlingsområder kan gå i gang med henblik på udmøntning af disse midler. Det indebærer, at de enkelte forhandlingsområder med de relevante arbejdsgiverparter forhandler deres egne forhøjelser igennem.

Gruppen har den 25. september 2002 afholdt møde med henblik på at samle op på de områder, der ikke har opnået enighed om udmøntning.

På mødet konstaterede parterne, at en række forhandlingsområder har afsluttet forhandlingerne med et forhandlingsresultat, som hermed kan udmøntes. Af vedlagte oversigt fremgår, hvilke områder, der har afsluttet forhandlingerne, idet KTO dog har taget forbehold for, at summen for visse undervisningsgrupper i gruppe 2 forhandles selvstændigt.

På de resterende områder er forhandlingerne endnu ikke afsluttet. Parterne besluttede på mødet at forlænge fristen til den 31. december 2002 for, hvornår forhandlingerne senest skal være afsluttet. Gruppen vil på et møde lige i begyndelsen af 2003 samle op på de områder, hvor der eventuelt ikke er opnået enighed. 

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Jørgen Holst