Omlægning af pensionsindbetaling fra årsvis forud til månedsvis bagud

3. december 2002
Organisationsudsendelse 

 

 

Til
KTO´s medlemsorganisationer

J.nr.: 5.03.08-07
heb
Direkte tlf.nr.: 3347 0627
3. december 2002

 

Vedr.: Omlægning af pensionsindbetaling fra årsvis forud til månedsvis bagud

 

KL har anmodet om KTO’s medvirken til, at der med virkning fra 1. januar 2003 kan ske en omlægning af indbetaling af pensionsbidrag til Kommunernes Pensionsforsikring (KP) fra årsvis forud til månedsvis bagud. Spørgsmålet drejer sig om en mindre restgruppe på ca. 300 personer, der repræsenterer flere personaleorganisationer og som i forbindelse med deres individuelle ansættelsesforhold i kommuner og amter fortsat har en helårsvis pensionsindbetaling. I relation hertil har KP udarbejdet vedlagte oversigt,  , der skulle anskueliggøre nogle af de stillingstyper, som i givet fald vil blive berørt af en omlægning.”Stillingsbetegnelser, oplyst af løn- og personalekontorerne i 20 adspurgte kommuner, for medarbejdere med helårlig forudafregning af pensionspræmie”

Det er i øvrigt oplyst, at der ved ovenstående omlægning samtidig er forudsat, at den enkeltes samlede pensionsbidrag forhøjes med 4%, fx at en samlet indbetaling på 12,5% forhøjes til 13%. Det skulle ifølge det oplyste, stille den enkelte pensionsforsikrede mindst lige så godt som hidtil.

Til medlemsorganisationernes orientering kan det oplyses, at KTO har meddelt KL, at KTO’s medvirken i nærværende sag kan bestå i en orientering af medlemsorganisationerne om det rejste spørgsmål og om baggrunden og øvrige konsekvenser for dette.

KTO har samtidig meddelt KL, at i forhold til den konkrete omlægning er det KTO’s opfattelse, at KP må rette henvendelse til den enkelte pensionsforsikrede med henblik på dels en orientering om omlægningen og baggrunden mv. for denne, dels fra den enkelte pensionsforsikrede indhente tilsagn om, at noget sådant kan finde sted, dels gøre de pensionsforsikrede opmærksom på, at rådgivning omkring konsekvenserne mv. af foranstående kan fås hos den relevante faglige organisation.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Henning Bickham