Få del i tiden - nyhedsavis nr. 2 om lokale arbejdstidsaftaler

20. januar 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 6.01-15
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
20. januar 2003

 

Vedr.: "Få del i tiden" - nyhedsavis nr. 2 om lokale arbejdstidsaftaler

 

om erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler. De sidste 3 aviser udkommer løbende i første halvdel af 2003."Få del i tiden" er den anden af i alt 5 nyhedsaviser

Aviserne er tænkt som inspiration til ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter mv., der overvejer eller allerede er i gang med at forhandle en lokal arbejdstidsaftale på deres arbejdsplads.

I denne nyhedsavis kan der blandt andet læses om:

  • At de sygeplejersker, der har deltaget i forsøg med 12-timers vagter i weekenden på skadestuen på Gentofte Amtssygehus, er glade for ordningen, fordi det giver færre weekend vagter og en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Forsøget viser også, at de medarbejdere, der har deltaget, har mod på at gå endnu længere med at bløde de faste vagtlængder op. Mens forsøget har været en succes for dem, som har deltaget, er der malurt i bægeret fra nogle af afdelingens øvrige sygeplejersker.

  • At en lokal arbejdstidsaftale både privat og på jobbet har gjort hverdagen lettere for pædagogerne på børnehjemmet Søhuset. Ingen behøver længere at spekulere på, om det kan lade sig gøre at få fri til familiefest eller tage på en længere udflugt med institutionens børn.

  • At halvdelen af medarbejderne udformer deres egen arbejdstidsplan i hjemmeplejen på ydre Østerbro i København. Øget medindflydelse, kortere arbejdsperioder og hensyn til individuelle behov og ønsker har givet bedre mulighed for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Samtidig er sygefraværet faldet.

  • At det er vigtigt at have arbejdsmiljøet med i overvejelserne, når der bliver indgået lokale arbejdstidsaftaler. Erfaringerne viser, at der er en tendens til at glemme dette, siger Henrik Böggild fra Center for Arbejdstidsforskning i Aalborg.

I rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler fra 1999, som er indgået mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere, er der givet de lokale parter mulighed for at fravige de centralt aftalte arbejdstidsregler. Som erstatning kan de lokale parter aftale egne spillerregler, så arbejdstidsreglerne matcher medarbejdernes og arbejdspladsens konkrete behov.

Aviserne er udgivet af parterne på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked.

Yderligere eksemplarer af avisen vil kunne downloades gratis på www.personaleweb.dk/4Z226I.

Parterne afholdt den 14. januar 2003 en konference - "Få del i tiden" - om lokale arbejdstidsaftaler i Odense. Konferencen var et stort tilløbsstykke. I alt deltog 800 personer, og parterne var af pladsmæssige hensyn desværre nødt til at give afslag til næsten ligeså mange. For at sikre alle adgang til det materiale, der blev omdelt og anvendt på konferencen, har parterne besluttet at lægge materialet på www.personaleweb.dk (under emnet arbejdstid). Her kan det relevante materiale downloades.

For at give inspiration til drøftelserne om lokale arbejdstidsaftaler på arbejdspladserne har parterne etableret en række lokale arbejdstidsrejsehold. I alt er der foreløbigt 9 rejse-hold. Et rejsehold består typisk af en medarbejderrepræsentant og en leder fra en kommunal eller amtskommunal arbejdsplads. De tilbyder at komme til arbejdspladserne og fortælle om deres erfaringer med at lave lokale arbejdstidsaftaler. Der kan læses mere om initiativet på www.personaleweb.dk (under emnet arbejdstid). Parterne vil snarest udsende en mere uddybende beskrivelse af rejseholdene.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Henrik Würtzenfeld