"Arbejdsmiljø i MED-vin" PAU-konference fredag den 21. marts 2003

11. februar 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 4.02.04-22
HC/al
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
11. februar 2003

Vedr.: "Arbejdsmiljø i MED-vind" PAU-konference fredag den 21. marts 2003

KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) inviterer sammen med COK-Den Kommunale Højskole til en dag i arbejdsmiljøets tegn, fredag den 21. marts 2003 kl. 10-16 på COK-Den Kommunale Højskole i Grenå.

Mange kommuner oplever, at arbejdsmiljøet har fået en renæssance. Ledere og medarbejdere i kommunernes MED-hovedudvalg, i Det Fælles Hovedsamarbejdsudvalg og lokalt i den enkelte institution/afdeling har fået en ny og fælles dagsorden for arbejdsmiljøet. Dagsordenen er præget af en stærkere vilje til at prioritere arbejdspladsens trivsel og sammenhæng til ledelse, personalepolitik, virksomhedsplaner og budgetlægning.

Konferencens målgruppe er ledere og medarbejderrepræsentanter i kommunernes Hovedudvalg og lokale MED/SU-udvalg samt sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter i alle landets kommuner.

Vi vedlægger til orientering et eksemplar af . invitation og program

KL og KTO har udsendt invitationen i ti eksemplarer til formand og næstformand i kommunens hovedudvalg/hovedsamarbejdsudvalg og via nyhedsomtale på www.Personaleweb.dk samt KL og KTO's hjemmesider. Flere eksemplarer af invitationen kan hentes på internettet eller i begrænset omfang rekvireres i KTO.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen

Henrik Carlsen