"Få del i tiden" - 10 rejsehold med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler

3. marts 2003
Organisationsudsendelse 

 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 6.01-15
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
3. marts 2003

 

Vedr.: "Få del i tiden" - 10 rejsehold med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler

Er der arbejdspladser i kommuner eller amter, som overvejer at indgå en lokal arbejdstidsaftale, har de nu mulighed for at hente inspiration og trække på erfaringer fra 10 forskellige kommunale og amtslige arbejdspladser, der gennem en længere periode har haft deres egen arbejdstidsaftale.

De 10 arbejdspladser kan blandt andet fortælle om, hvordan man får sat arbejdstid på dagsordenen, og hvordan der skabes et fælles ejerskab mellem ledere og medarbejdere. Et rejsehold fra hver af de 10 arbejdspladser kan bidrage med erfaringer om et bedre arbejdsmiljø, øget medindflydelse, ændrede lederroller, bedre sammenhæng mellem familieliv/arbejdsliv, øget medarbejdertilfredshed, forenkling, mere effektive arbejdsgange og bedre service.

Hvert rejsehold består af en leder og en medarbejderrepræsentant, der efter anmodning kan komme på besøg på en arbejdsplads. Tilbuddet er gratis. Arbejdspladsen skal dog betale rejseholdets transportudgifter. Når pengene til rejseholdene er anvendt stopper tilbuddet.

I kan der læses mere om de enkelte rejsehold og om de nærmere rammer for tilbuddet. vedlagte folder om 10 rejsehold

Yderligere eksemplarer af folderen vil kunne downloades gratis på www.personaleweb.dk/4Z244I samt på . Der vil endvidere i meget begrænset omfang være mulighed for at rekvirere yderligere rejseholdsfoldere i KTO, tlf. nr. 33119700. Folderen er gratis, dog betales for forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på 30,00 kr.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Würtzenfeld