"Penge til ny løn" - en KTO vejledning

5. marts 2003

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.02.25-07/6
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
5. marts 2003

Vedr.: "Penge til ny løn" - en KTO vejledning

Ved forhandlingerne i 2002 var KTO og de kommunale og amtslige arbejdsgivere enige om, at der er behov for at synliggøre, at penge til ny løn ikke alene er de penge, der forlods afsættes ved overenskomstfornyelsen. Under forhandlingerne udarbejdede parterne derfor et fælles bilag, som beskriver, hvordan 12 faktorer - udover penge til forlodsfinansiering af ny løn - påvirker, hvad der er af penge til ny løn i (amts)kommunen og ude på den enkelte arbejdsplads.

Med KTO's vejledning "penge til ny løn" sættes fokus på det økonomiske råderum til ny løn, og der gives tillidsrepræsentanter mv. en øget indsigt i og inspiration til, hvordan de kan få sat ny løn på dagsordenen i deres (amts)kommune eller på arbejdspladsen. Penge til ny løn fastlægges i budgettet og hen over året, når fx en højere aflønnet ansat erstattes af en lavere lønnet ansat.

I vejledningen sættes fokus på, hvordan og hvad medarbejdersiden skal være opmærksom på, når budgettet skal drøftes i kommunen eller amtet, og giver en indsigt i, hvilke penge der kan bruges herudover i løbet af året. I vejledningen gives en række forslag til spørgsmål, tillidsrepræsentanter og andre medarbejderrepræsentanter kan tage udgangspunkt i når, råderummet til ny løn er på dagsordenen på arbejdspladsen eller i samarbejdsudvalg.

Til orientering vedlægges et eksemplar af vejledningen "Penge til ny løn".

Til orientering vedlægges endvidere kopi af KTO's udsendelse d.d. til fagbladene vedrørende vejledningen.

Forhåndsbestilte eksemplarer af vejledningen vil blive sendt til organisationerne fredag den 7. marts 2003.

Vejledningen kan downloades gratis på KTO's hjemmeside www.kto.dk., klik på knappen TR/MED lokalt, hvor der ligeledes kan hentes informationer om muligheder for indflydelse på det lokale økonomiske råderum til ny løn, de opdaterede lønomkostningsprocenter til brug ved drøftelser af budgettet i amter og kommuner, mv.

Vejledningen kan købes i KTO for 30,00 kr. pr. eksemplar + forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på 30,00 kr.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst
Henrik Würtzenfeld