Regionale konferencer om ny løn

17. juni 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.02.25-02/6+7
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
17. juni 2003

 

Vedr.: Regionale konferencer om ny løn

 

Amtsrådsforeningen og KTO tilbyder i fællesskab amterne at afholde 5 regionale konferencer om ny løn.

Der vedlægges . program for konferencerne

Amtsrådsforeningen og KTO tilbyder amterne følgende dage til afvikling af konferencerne, idet amterne, af hensyn til at give ledere og medarbejderrepræsentanter fra alle amter mulighed for at deltage, opfordres til at afholde konferencerne i samarbejde med andre amter.

  • Fredag den 15. august 2003
  • Tirsdag den 19. august 2003
  • Tirsdag den 9. september 2003
  • Mandag den 15. september 2003
  • Tirsdag den 16. september 2003

Formålet med konferencerne er:

  • At øge viden om ny løn, herunder specielt om forudsætningerne for de økonomiske rammer for lønsystemet,
  • at medvirke til en lokal drøftelse af det lokal økonomiske råderum til ny løn, og
  • at give de lokale og centrale parter mulighed for dialog om lønsystemet.

Deltagerkredsen er amtslige ledere på alle niveauer, herunder økonomimedarbejdere, lokale repræsentanter fra organisationerne - fx amtskredsformænd og/eller (fælles)tillidsrepræsentanter. 

Formand og næstformand i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg aftaler, hvordan deltagerkredsen inviteres, og hvordan der sikres en ligelig fordeling mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter samt sikres en bredde i deltagerkredsen for så vidt angår arbejdsområde og organisationsforhold, jf. vedlagte . brev af 17. juni 2003 til formand og næstformand i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg

Det bemærkes endvidere, at KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere som led i opfølgningen på OK-02 vil afholde en større landsdækkende konference med fokus på lokale erfaringer med ny løn den 24. november 2003 i Odense Congress Center. Der vil senere blive udsendt invitationer hertil.

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Henrik Würtzenfeld