Stafet om fremtidens attraktive arbejdspladser i kommuner og amter

15. august 2003
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.05.05-01/3
HC/lb
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
15. august 2003

Vedr.: Stafet om fremtidens attraktive arbejdspladser i kommuner og amter

 

Det Personalepolitiske Forum har iværksat en stafet om attraktive arbejdspladser, hvor kommuner og amter arbejder med projekter om at skabe endnu bedre arbejdspladser. Stafetten er en del af Det Personalepolitiske Forums overordnede projektFremtidens attraktive arbejdspladser i kommuner og amter. 

Information om stafetindsatsen formidles i tre stafetmagasiner. , som er udsendt til formænd og næstformænd i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i kommuner og amter, giver et overblik over selve stafetten, og fortæller om de lokale erfaringer med de første stafetprojekter, perspektiverer dem og giver et bud på, hvordan offentlige arbejdspladser i fremtiden kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Andet stafetmagasin udkommer i starten af 2004 og det tredje og sidste i sensommeren 2004.  Vedlagte stafetmagasin nr. 1

Københavns og Vestsjællands amter, samt Århus, Hals, Greve og Græsted-Gilleleje kommuner deltager i stafettens første runde med projekter, der på forskellig vis sætter fokus på emnet om attraktive arbejdspladser. I januar 2004 overdrager de stafetten til yderligere to amter og fire kommuner.

Flere kommuner og amter har allerede vist interesse for at deltage i stafettens anden runde. Der er stadig muligt at deltage i stafetten. 

KTO finder det vigtigt, at de kommende stafetmodtagere inddrager erfaringer med lokal anvendelse af de personalepolitiske rammeaftaler i skabelsen af attraktive arbejdspladser, og ser meget gerne, at henvendelse fra kommuner og amter om at komme i betragtning, sker på baggrund af et medarbejderinitiativ. 

KTO skal derfor opfordre medlemsorganisationerne til medvirke til at formidle oplysninger om stafetten, og få egnede stafetmodtagere til at melde sig.

Anmodning om deltagelse kan ske ved at sende en projektbeskrivelse senest den 15. oktober 2003 til Marianne Qvick, KL, tlf. 33 70 35 07, haa@kl.dk, Tina Varberg, Amtsrådsforeningen, tlf. 35 29 82 31, tva@arf.dk eller Torben Petersen, KTO, 33 36 88 38, tope@ftf.dk 

På www.personaleweb.dk kan der hentes mere information om stafetten såsom procedure for ansøgning og en skabelon til udfyldelse af projektbeskrivelse. Her findes også en elektronisk udgave af stafetmagasinet.

Udover stafetmagasinet er der under projektet Fremtidens attraktive arbejdspladser i kommuner og amter udgivet følgende publikationer.:

Arbejde af lyst - et oplæg til debat om, hvordan kommuner og amter kan skabe attraktive arbejdspladser.

Værktøj til en bedre arbejdsplads - et katalog over mulige værktøjer til at skabe en attraktiv arbejdsplads

De er tidligere udsendt til bl.a. kommuner og amter samt KTO's medlemsorganisationer, men kan også gratis downloades fra personaleweb

Med disse initiativer håber Det Personalepolitiske Forum, at erfaringerne fra stafetten kan inspirere amtslige og kommunale arbejdspladser yderligere i arbejdet med at skabe attraktive arbejdspladser

 

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen /

Henrik Carlsen