Lønudvikling i den (amts)kommunale sektor 4. kvartal 2002 - 2003

3. februar 2004
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 8.05.01-03
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
3. februar 2004

Vedr.: Lønudvikling i den (amts)kommunale sektor 4. kvartal 2002 - 2003

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har nu offentliggjort lønudviklingstal for 4. kvartal 2002-2003, jf. henholdsvis og . FLD's årsstigningstakt i "lønnen i alt" 4. kvartal 2002-2003 blev opgjort til 5,5 %.bilag 12

Lønudviklingen 4. kvartal 2002 - 2003 er højere i forhold til de foregående kvartaler. Dette var imidlertid forventet på grund af udmøntningen af aftaleresultaterne, som for samme periode kan beregnes til 5,6 % (incl. feriedag på 0,4 %). Forskellen mellem lønudviklingen og aftaleresultatet kaldes også reststigningen. Tages der højde for at værdien af nye feriedage ikke indgår i FLD's tal, er reststigningen p.t. svagt positiv (0,3 %). Dette er en forbedring i forhold til sidste kvartal, hvor reststigningen opgjort på baggrund af FLD's løntal var nul.

Danmarks Statistik forventes at offentliggøre deres lønudviklingstal for den (amts)-kommunale sektor 4. kvartal 2002-2003 i uge 7.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 4. kvartal 2002-2003 i "lønnen i alt" for den (amts)-kommunale sektor som helhed 5,5 %. Tilsvarende var årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og pension" 4,2 %, jf. . Opgørelserne omfatter samtlige ansatte.bilag 2

Hvis lønudviklingen alene opgøres for identiske personer i identiske stillinger i samme kommune i de to på hinanden følgende år findes en årsstigningstakt for 4. kvartal 2002-2003 i "lønnen i alt" på 6,2 % og i "løn excl. genetillæg og pension" på 4,8 %. Når løn-udviklingen opgøres på denne måde fjernes de strukturelle ændringer i den (amts)-kommunale sektor, og dvs. at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker lønudviklingen.

Lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor for udvalgte stillingsgrupper - FLD
viser årsstigningstakterne, ifølge FLD, for udvalgte stillingsgrupper for 4. kvartal 2001-2002, 3. kvartal 2002-2003 og 4. kvartal 2002-2003.Bilag 3

Der er i hver af de udvalgte stillingsgrupper som udgangspunkt mere end ca. 5.000 fuld-tidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper ca. 68% af alle fuldtids-beskæftigede i den (amts)kommunale sektor.

For oplysninger vedrørende øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's lønudviklingstabeller, der kan findes på FLD's hjemmeside: www.fldnet.dk/lopaks2g.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Vibeke Pedersen