Statistikgrundlag for OK-05

17. marts 2004
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 8.04.01-01
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
17. marts 2004
 

Vedr.: Statistikgrundlag for OK-05

De (amts)kommunale arbejdsgivere, KTO og Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har drøftet udformningen af det særlige beregningsgrundlag 2004 (SBG-04), der skal anvendes som beregningsgrundlag ved OK-05.

Der er enighed om, at SBG-04 vil basere sig på månedsudtrækket fra marts måned 2004. . Høringsrunden hos KTO's medlemsorganisationer vil som en følge deraf blive baseret på et foreløbigt beregningsgrundlag, som baserer sig på november måned 2003. Det foreløbige beregningsgrundlag vil blive udsendt til høring hos medlemsorganisationerne i maj 2004.

Korrektioner af den endelige SBG-04 vil kun blive foretaget, såfremt der - i forhold til den foreløbige udgave - er markante afvigelser i fordelingerne og antallet af personer indenfor de enkelte stillingsgrupper.

Processen omkring dannelse af statistikgrundlaget svarer således til den proces, der blev anvendt ved OK-02, idet der dog er sket en fremrykning af tidspunktet for udtrækket af datagrundlaget.

Den endelige SBG-04 forventes at blive udsendt i september 2004. I løbet af maj 2004 vil omkostningsberegningsprogrammet, der blev anvendt ved OK-02, være tilgængeligt på FLD's hjemmeside.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen
Vibeke Pedersen


Brev af den 15. marts 2004 fra FLD er vedlagt