Strukturreform - varsling om høring vedr. udkast til lovforslag om flytning af skatteområde fra kommunerne til staten

27. august 2004
Organisationsudsendelse  

Til
KTO’s medlemsorganisationer

 

27. august 2004
JH/HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625

 

Organisationernes opmærksomhed skal henledes på, at KTO i midten af den kommende uge (uge 36) forventer at modtage et udkast til lovforslag vedrørende flytningen af skatteområdet fra kommunerne til staten som led i strukturreformen. Der vil være en kort høringsfrist på ca. 14 dage, idet lovforslaget skal fremsættes ved Folketingets åbning primo oktober.

KTO blev orienteret om ovenstående på et møde i går eftermiddags i Personalestyrelsen.

Der vil på et møde i KTO-FS den 1. september 2004 være en drøftelse af emner, der skal indgå i KTO’s høringssvar, med henblik på høring af organisationerne.

Udkastet til medlemsorganisationerne vil blive udsendt hurtigst muligt efter modtagelsen i KTO. Der vil således ikke være vedlagt et udkast til høringssvar, men alene en omtale af emner, der skal indgå i høringssvaret.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse