Statistisk rapport om kønsmæssige lønforskelle mellem den privat og den (amts)kommunale sektor

1. november 2004
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.07.01-04
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
1. november 2004

Vedr.: Statistisk rapport om kønsmæssige lønforskelle mellem den private og den (amts)kommunale sektor

Ved OK-02 blev det besluttet at iværksætte et statistisk projekt om ligeløn (jf. KTO-forliget 2002, bilag 9). Ifølge projektbeskrivelsen er formålet med projektet bl.a. ”at udarbejde en rapport, som med et statistisk udgangspunkt belyser løndannelsen, herunder kønsmæssige lønforskelle mellem den private sektor og den (amts)kommunale sektor.”.

Projektgruppen har nu færdiggjort den vedlagte rapport ”Statistisk projekt om kønsmæssige lønforskelle i den private og den (amts)kommunale sektor”.

Rapporten er en statistisk beskrivelse af kønsmæssige lønforskelle i de to sektorer i 2002. I rapporten beskrives derudover også de køns- og sektormæssige lønforskelle i grupper, som har samme karakteristika. Følgende karakteristika er beskrevet: Uddannelse, Arbejdsfunktioner, Alder, Branche og Arbejdsstedets geografiske placering. Således beskrives f.eks. kønsmæssige lønforskelle i gruppen af ansatte i henholdsvis den (amts)kommunale og den private sektor, som har kontorarbejde. Den valgte metode medfører, at lønforskellene beskrives, men de forklares ikke. Hovedresultaterne er beskrevet i rapportens sammenfatning.

Den statistiske beskrivelse i rapporten baserer sig på data produceret af Danmarks Statistik. Med henblik på at kunne udarbejde de meget detaljerede fordelinger af populationerne i den (amts)kommunale og den private sektor, har det været nødvendigt at danne sammenlignelige populationer. Det er derfor ikke direkte overensstemmelse mellem løn-data, som Danmarks Statistik i øvrigt har offentliggjort, og som de fremgår i denne rapport.

Rapporten viser bl.a., at kvindernes andel af mændenes løn er ca. 83 % i såvel den (amts)kommunale sektor, som i den private sektor. Såfremt yderligere faktorer, som uddannelse eller alder, inddrages i den statistiske beskrivelse, således at det er mere homogene grupper, som sammenlignes, så stiger kvindernes andel af mændenes løn typisk. Dette er dog kun typisk for den (amts)kommunale sektor, i den private sektor er der ikke samme entydighed.

Rapporten er hermed udsendt i et eksemplar til hver af organisationerne. Den vil ikke kunne bestilles i yderligere trykte eksemplarer. Derimod offentliggøres rapporten den 2. november 2004 på www.personaleweb.dk, hvorfra det vil være muligt at downloade den i pdf-format. På hjemmesiden vil der også være adgang til tabellerne i excel-format, således at den enkelte organisation kan finde de oplysninger, som er relevante for den pågældende organisation, og således at der er mulighed for at arbejde videre med data.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet nogle supplerende tabeller, som af overskuelighedshensyn ikke er inddraget i rapporten. På www.personaleweb.dk er der ligeledes adgang til disse supplerende tabeller i excel-format. er vedlagt.Bilagsoversigten over de supplerende tabeller

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Vibeke Pedersen