Tjenestemandsregulativ af 2004 for ansatte i amterne samt Procedure ved uansøgt afsked af tjenestemænd

3. januar 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 4.01.01-2
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
3. januar 2005

Vedr.: Tjenestemandsregulativ af 2004 for ansatte i amterne samt Procedure ved uansøgt afsked af tjenestemænd

Vedlagt fremsendes samt .tjenestemandsregulativ af 2004 for ansatte i amterneprocedure for uansøgt afskedigelse af tjenestemænd

Tjenestemandsregulativ
Tjenestemandsregulativet har virkning fra 1. juni 2004, dog har § 37 virkning fra den 1. januar 2005. Regulativet erstatter tjenestemandsregulativ for amtskommuner af september 1994.

Regulativet er blandt andet ændret som følge af nedsættelse af pensionsalderen fra 67 år til 65 år. Endvidere er der sket en tilpasning af regulativet til ny løn. Endelig er der foretaget tilpasning til nye regler i tjenestemandsloven med henblik på at skabe retsenhed til det statslige område.

Tilpasningen til nye regler i tjenestemandsloven vedrører blandt andet personlige tillæg. Bestemmelsen herom fremgår af § 40 i 1994-regulativet og af § 37 i 2004-regulativet. 2004-regulativets § 37 indebærer, at der fremover ikke ydes et personligt tillæg til udligning af lønforskellen mellem den hidtidige og den nye stilling. I stedet bestemmes det, at den pågældende bevarer lønnen i den hidtidige stilling. Ændringen er identisk med den ændring, der i december 2003 blev gennemført i tjenestemandsloven (jf. L 1155 af 19. december 2003). Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at bemærkningerne til tjeneste-mandslovens § 55 vil blive lagt til grund for administrationen og fortolkningen af regulativets § 37.

Bestemmelserne om personlige tillæg i § 40 og § 40 a i tjenestemandsregulativet for amtskommuner af 1994 gælder fortsat for de tjenestemænd, som har opnået personlige tillæg efter disse bestemmelser. § 40 a blev aftalt ved OK-02, jf. bilag 4.2.A fra KTO-forliget 2002 (personlige tillæg til tjenestemænd omfattet af ny løndannelse) og fremgår af bilag 1 til regulativet.

KTO forventer efter OK-05 at udsende en kommenteret udgave af tjenestemandsregulativet.

KL’s nye tjenestemandsregulativ er tidligere udsendt til medlemsorganisationerne den 1. november 2004. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har tilkendegivet at ville foretage tilsvarende ændringer i vedtægterne.

Procedure for uansøgt afskedigelse af tjenestemænd
I procedure ved uansøgt afskedigelse af tjenestemænd er indarbejdet den særlige procedure om høring af organisationerne i relation til forvaltnings- og straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, som blev aftalt ved OK-99, jf. bilag 14.2. Proceduren relaterer sig til regulativets § 29.

Proceduren er identisk med den procedure, som ligeledes blev udsendt sammen med KL’s tjenestemandsregulativ af 2004.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse