Aftale om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg

7. januar 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.02.01-18
LD
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
7. januar 2005

Vedr.: Aftale om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg

De (amts)kommunale arbejdsgivere og KTO har indgået vedlagte .

Formålet med aftalen er, at samarbejdssystemerne tilpasses de kommende omstillings-processer og de nye strukturer. Aftalen supplerer de gældende samarbejdsregler. Det be-tyder, at bestemmelserne i henholdsvis Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse også gælder i relation til midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg, medmindre andet fremgår af denne aftale.

Aftalen træder i kraft d.d. og bortfalder den 31. december 2006.

Følgende bilag er vedlagt aftalen:

  • Protokollat om tillidsrepræsentanters deltagelse i møder vedr. strukturreformen indgået mellem KL, Amtsrådsforeningen og KTO ,(bilag 1)
  • Protokollat om tillidsrepræsentanters deltagelse i møder vedr. strukturreformen indgået mellem H:S og FHS ,(bilag 2)
  • Tillæg til Protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse ,(bilag 3)
  • Fælleserklæring om dialogfora mv. .(bilag 4)

I aftalen er det bestemt, hvad der skal og kan drøftes og besluttes i strukturreformens faser i de midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg.

Planlægningsfasen: I planlægningsfasen skal der etableres et midlertidigt tværgående hovedsamarbejdsudvalg. Planlægningsfasen gælder fra det tidspunkt, hvor beslutningen om en sammenlægning mellem navngivne kommuner er truffet og (forhånds)godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, og hvor den nøjagtige afgrænsning af regionerne er sket og frem til den 31. december 2005.

I denne fase har det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg kompetence til at informere om og drøfte strukturreformens konsekvenser for personalet, eventuelt med henblik på fastlæggelse af retningslinier, som vedrører perioden frem til den 31. december 2006.

Beslutningsfasen: Beslutningsfasen gælder fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006, og følger dermed sammenlægningsudvalgets eller forberedelsesudvalgets funktionsperiode.

De midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalgs kompetence i beslutningsfasen udvides til også at omfatte muligheden for at forberede retningslinier, der vedrører perioden efter den 1. januar 2007.

I beslutningsfasen skal der desuden nedsættes et forhandlingsorgan, der har til opgave at forhandle og aftale form, indhold og struktur for den lokale medindflydelse og medbestemmelse i den nye kommune/region. Forhandlings organet kan tidligst etableres den 1. januar 2006 og skal være etableret senest den 1. august 2006, jf. bilag 3.

Gennemførelsesfasen begynder den 1. januar 2007. Aftalen om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg ophører den 31. december 2006.

Såfremt forhandlingsorganet inden den 1. januar 2007 har færdigforhandlet en lokal MED-aftale for den nye kommune/region gælder Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Såfremt forhandlingsorganet ikke den 1. januar 2007 har færdigforhandlet en lokale MED-aftale gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg for den nye kommune/region.

Det bemærkes, at der i relation til denne aftale er indgået protokollater om tillidsrepræsentanters deltagelse i møder vedr. strukturreformen på henholdsvis KL’s og Amtsrådsforeningens område og H:S området. Det fremgår bl.a. af protokollaterne, at parterne er enige om at anbefale kommuner, amter og H:S, at man i perioden frem til den 1. januar 2007 er imødekommende overfor anmodninger om tjenestefrihed med løn med henblik på tillidsrepræsentanters deltagelse i ekstraordinært mange møder med de faglige organisationer mv., jf. bilag 1 og 2.

Til organisationernes eventuelle eget brug er udarbejdet .

I relation til aftalen skal det endvidere bemærkes, at KTO umiddelbart efter OK-05 vil vurdere behovet for udarbejdelse af en vejledning om Aftale om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst/
Lars Daugaard

”Aftale om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg”vedlagte planchesæt om aftalen