Opsigelse af lokale aftaler m.v. i forbindelse med strukturreformen

17. januar 2005
Organisationsudsendelse 


Til
KTO' s medlemsorganisationer

J.nr.: 9.02.01-17
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
17. januar 2005

Vedr.: Opsigelse af lokale aftaler m.v. i forbindelse med strukturreformen

Medlemsorganisationerne fik den 1. december 2004 tilsendt kopi af KTO’s svar på en konkret henvendelse om en kommunes opsigelse af alle gældende forhåndsaftaler, lokal-aftaler, kutymer og personalepolitikker i forbindelse med strukturreformen.

KTO har siden da fra medlemsorganisationerne modtaget adskillige andre eksempler på kommuners opsigelse af lokale (forhånds)aftaler m.v. begrundet i kommende kommune-sammenlægninger.

En enkelt kommune har henvendt sig direkte til KTO. vedlægges til orientering.KTO’s svar til kommunen

Det fremgår blandt andet af svaret, at KTO har forståelse for, at når der sker sammenlægning af kommuner m.v. vil det blive aktuelt at indgå nye lokale aftaler, der gælder for den nye kommune/region og foretage en sammenskrivning af de forskellige lokale vilkår og personalepolitikker.

Dette bør imidlertid efter KTO’s opfattelse foregå ved, at kommunen anmoder om en genforhandling af aftalerne. Det er således ikke en forudsætning for at kunne foretage en genforhandling, at den lokale (forhånds)aftale forinden er opsagt.

KTO finder, at en opsigelse af samtlige (forhånds)aftaler skaber stor utryghed hos personalet og medvirker til at skabe usikkerhed om, hvilke vilkår der er – eller skal være – gældende.

KTO har derfor anbefalet kommunen ikke at foretage en generel opsigelse af lokale (forhånds)aftaler.

KTO har ved den igangværende overenskomstfornyelse pr. 1. april 2005 har rejst et krav om, at der aftales procedureregler for de sammenlagte kommuners mv. overgang til nye lokale (forhånds)aftaler. Kravet forhandles p.t. mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere. Parterne arbejder efter, at der hurtigst muligt kan komme en fælles udmelding om emnet.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse