Fleksjob - henstilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende eventuel grundlag for erstatning for mangelfuld rådgivning om fuldtidsansættelse i fleksjob

11. marts 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO´s medlemsorganisationer

J.nr.: 5.07.01-12
LF
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
11. marts 2005

Vedr.: Fleksjob - henstilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende eventuel grundlag for erstatning for mangelfuld rådgivning om fuldtidsansættelse i fleksjob

Til orientering skal det oplyses, at Arbejdsmarkedsstyrelsen den 3. marts 2005 har rettet henvendelse til landets kommuner angående kommuners eventuel erstatningspligt i sager, vedrørende tilbud om fuldtidsansættelse i fleksjob.

Henvendelsen er foranlediget af en højesteretsdom fra den 10. juni 2004, hvor Højesteret fandt, at en kommune havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have vejledt om muligheden for at tilbyde borgeren et fleksjob på fuld tid.

Højesterets flertal tilkendegav bl.a., at den ansatte ikke ”fik tilstrækkelig vejledning om de nye regler om fleksjob på fuld tid med mulighed for nedsættelse af arbejdstiden uden lønreduktion, ligesom hun heller ikke fik tilbudt en sådan ansættelse”. Højesteret anførte videre, at hendes ønske om en arbejdstid på 20 timer ugentligt ”kunne være påvirket af, at hun ikke havde modtaget fornøden vejledning om de nye regler”, hvilket ikke berettigede kommunen til alene at tilbyde hende et fleksjob på deltid. Højesteret tilkendte sagsøger en erstatning svarende til differencen mellem den udbetalte løn og lønnen ved fuldtidsansættelse i stillingen fra 1. januar 1998 frem til tidspunktet, hvor medarbejderen fik tilbudt et fleksjob på fuld tid.

I brevet til kommunerne henstiller Arbejdsmarkedsstyrelsen til, ”at kommunen tager de sager op, hvor personer i 50/50 stillinger den 1. januar 1998 blev omfattet af reglerne om fleksjob, med henblik på en konkret vurdering af, om kommunen, jf. højesteretsdommen, har handlet ansvarspådragende og dermed pådraget sig en erstatningspligt. Er det af administrative grunde ikke muligt, henstiller styrelsen, at kommunen i forbindelse med opfølgningen af sager om ansætte i fleksjob på deltid - og i sager hvor borgeren selv henvender sig - foretager den samme vurdering”.

til kommunerne samt er vedlagt.Arbejdsmarkedsstyrelsen brev fra 3. marts 2005Højesterets afgørelse fra 10. juni 2004

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Lisbeth Færch