Tjenestemænds vilkår i forbindelse med kommunalreformen

15. marts 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.02.02-3
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
15. marts 2005
 

Vedr.: Tjenestemænds vilkår i forbindelse med kommunalreformen

KTO’s medlemsorganisationer blev den 22. februar 2005 orienteret om, at KTO havde rettet en henvendelse til Personalestyrelsen om tjenestemænds vilkår i forbindelse med kommunalreformen. Henvendelsen var foranlediget af et notat udarbejdet af Jens Kristiansen om emnet, som efter KTO’s vurdering gav anledning til at følge op på KTO’s høringssvar vedr. kommunalreformen. KTO anmodede således om Personalestyrelsens bemærker til notatet. I notatet rejses tvivl om, hvorvidt den foreslåede model for tjeneste-mændenes overgang til en ny myndighed i forbindelse med kommunalreformen er i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesdirektivet.

KTO har nu modtaget . Til brug for svaret har Personalestyrelsen anmodet Kammeradvokaten om at udarbejde et notat om problem-stillingen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt Personalestyrelsens svar til Folketingets Kommunaludvalg.vedlagte brev med bilag fra Personalestyrelsen

Personalestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på baggrund af Kammeradvokatens notat, at Jens Kristiansens notat ikke giver anledning til at foreslå ændringer i de fremsatte lovforslag om kommunalreformen.

Vurderingen begrundes blandt andet med henvisning til Kammeradvokatens gennemgang af forudsætninger fra vedtagelsen af virksomhedsoverdragelsesloven samt gennemgang af hidtidig lovgivningspraksis ved flytning af tjenestemænd inden for den offentlige forvaltning. Kammeradvokaten vurderer således, at det foreliggende forslag til procedurelov med tilhørende bemærkninger af domstolene må forventes fortolket i overensstemmelse med denne lovgivningspraksis og således vil beskytte den enkelte tjenestemand mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår i samme omfang som ved tidligere lovbestemte flytninger.

Sekretariatet skal særligt henlede opmærksomheden på, at det af Personalestyrelsens svar (Personalestyrelsens notat, s. 4) fremgår, at ”det vil blive sikret, at der ikke ved overgangen fra kommunal til statslig ansættelse vil ske forringelser af tjenestemændenes vilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts 2008, svarende til den 3-årige aftaleperiode. Dette gælder, uanset at ansættelsesvilkårene hos den nye ansættelsesmyndighed som anført i høringsnotatet samlet set svarer til tjenestemændenes hidtidige vilkår. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at ansættelsesvilkårene på sædvanlig måde ændres ved aftale mellem de forhandlingsberettigede organisationer.”

Det er sekretariatets vurdering, at det er første gang, at Personalestyrelsen i relation til kommunalreformen taler om, at tjenestemænd sikres mod forringelser af vilkårene frem til den 31. marts 2008. Personalestyrelsens tilkendegivelse ses dog umiddelbart ikke at fremgå af de fremsatte lovforslag om kommunalreformen.

KTO har endnu ikke haft lejlighed til en nærmere drøftelse af Kammeradvokatens gennemgang samt Personalestyrelsens svar, herunder en drøftelse af, hvilke evt. reaktioner, som gennemgangen og svaret giver anledning til. Medlemsorganisationerne vil blive orienteret, når der foreligger relevant nyt.

Det kan i øvrigt oplyses, at advokatfirmaet Schebye og Jacobsen på deres hjemmeside har offentliggjort et notat om ”Kommunalreformens gennemførelse i forhold til tjeneste-mænd – et forfatningsretligt problem?”. Notatet drejer sig om tjenestemænds forflyttelsespligt i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse.

Det er KTO’s opfattelse, at dette notat – i lighed med Jens Kristiansens notat – sætter spørgsmålstegn ved medholdeligheden i den foreslåede model for tjenestemændene i forbindelse med kommunalreformen. KTO har derfor den 10. marts 2005 fremsendt notatet til Personalestyrelsen med en anmodning om Personalestyrelsens bemærkninger til notatet. .KTO’s brev til Personalestyrelsen samt notatet fra Schebye og Jacobsen vedlægges til orientering

Med venlig hilsen

Jørgen Holst
Helle Basse