Kommunalreformen - tjenestemænd sikres mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår i aftaleperioden frem til 31. marts 2008.

30. maj 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 9.02.02-3
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
30. maj 2005

Vedr.: Kommunalreformen – tjenestemænd sikres mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår i aftaleperioden frem til 31. marts 2008

KTO har d.d. fra Kommunaludvalget modtaget vedlagte . Svaret er udarbejdet af Indenrigs- og Sundheds-ministeriet som en besvarelse af spørgsmål 7 til procedureloven (L 67).svar på KTO’s henvendelse af 8. april 2005 om tjenestemændenes vilkår

KTO’s medlemsorganisationer er løbende blevet orienteret om KTO’s initiativer i forbindelse med sikring af tjenestemændenes løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen, senest den 25. maj 2005.

Det fremgår blandt andet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar, at tjenestemændene sikres mod forringelser af løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen til en ny arbejdsgiver frem til den 31. marts 2008, svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige og kommunale område. Med sikringen mod forringelser i tjenestemændenes ansættelsesvilkår i den 3-årige aftaleperiode sidestilles tjenestemændene for så vidt angår den tidsmæssige udstrækning med de overenskomstansatte, der er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Efter den 3-årige periode omfattes tjenestemændene fuldt ud af de løn- og andre ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye ansættelsesmyndighed.

Det er KTO’s opfattelse, at sikringen mod forringelser af løn- og ansættelsesvilkårene i aftaleperioden frem til den 31. marts 2008 er en imødekommelse af de synspunkter, som indgår i det notat, som Jens Kristiansen tidligere udarbejdede for KTO om tjenestemænds vilkår i forbindelse med kommunalreformen. Jens Kristiansen satte i notatet spørgsmåls-tegn ved, om modellen for tjenestemændenes arbejdsgiverskifte er i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesdirektivet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar indebærer derimod en afvisning af KTO’s synspunkt om en tidsubegrænset sikring mod forringelser af løn- og ansættelsesvilkårene. Synspunktet om en tidsubegrænset sikring mod forringelser af løn- og ansættelsesvilkårene var foranlediget af Kammeradvokatens notat, som efter KTO’s opfattelse ikke gav grundlag for en tidsbegrænset sikring af tjenestemændenes løn- og ansættelsesvilkår.

Det fremgår imidlertid af vedlagte svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at kammeradvokaten har oplyst, at kammeradvokaten ikke ser retlige hindringer for modellen med sikring mod forringelser i aftaleperioden. Kammeradvokaten har således bekræftet, at det juridisk set ikke er nødvendigt at sikre tjenestemændene mod forringelser længere end til udløbet af aftaleperioden.

Tjenestemændenes sikring mod forringelser af løn- og ansættelsesvilkårene er indarbejdet i betænkningen, som er afgivet over skatteforvaltningsloven (L 110). Det forventes, at tilsvarende vil fremgå af betænkningen over procedureloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar vil blive drøftet i henholdsvis forhandlingsudvalgets sekretariatsudvalg og forhandlingsudvalget.

Det kan endelig oplyses, at KTO i øjeblikket deltager i en arbejdsgruppe under det kontaktforum om kommunalreformen, som er etableret mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked. En drøftelse af tjenestemændenes løn- og ansættelsesvilkår indgår i arbejdsgruppens arbejde. KTO vil tage initiativ til, at arbejdsgruppen ligeledes har en drøftelse af præciseringen om sikring mod forringelser i aftaleperioden med henblik på afklaring af evt. tvivlsspørgsmål m.v.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse