Underskrevet aftale om TR/SU i Københavns Kommune

1. juni 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.04.06-01

AHN
Direkte tlf.nr.: 3347 0615

1. juni 2005

 

Vedr.:  Underskrevet aftale om TR/SU i Københavns Kommune

 

Som følge af OK-05 er der i ”Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds-udvalg i Københavns Kommune” (TR/SU-aftalen i KBH) gennemført de samme forbedringer og ajourføringer som i TR/SU-aftalen på KL og Amtsrådsforeningens område.

I medfør heraf fremsendes hermed kopi af samt det ajourførte den underskrevne TR/SU-aftale i Københavns Kommuneprotokollat vedr. tjenestefrihed og bidrag til tillidsrepræsentantuddannelse.

Følgende protokollater, som er bilag til aftalen fremsendes ikke, idet de omfatter alle 4 arbejdsgiverparter, og derfor tillige er bilag til TR/SU-aftalen på KL og Amtsrådsforeningens område:

Bilag 2: Protokollat vedrørende vilkår for (fælles)tillidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse

Bilag 3: Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Bilag 4: Aflønning af tillidsrepræsentanter

Bilag 5: Protokollat om TR-beskyttelse ved hvervets ophør i forbindelse med strukturreformen

Bilag 6: Protokollat om arbejdsbetinget stress

Vedr. disse protokollater henvises til udsendelsen af KL og ARF udgaven af TR/SU-aftalen, som med tilhørende bilag udsendtes 30. maj 2005.

Udover de forbedringer og ajourføringer, som omtaltes i KTO’s orienteringsskrivelse af 30. maj 2005 er der i den københavnske aftale tillige indført TR-beskyttelse af medarbejderrepræsentanter, der ikke er tillidsrepræsentanter, jf. aftalens § 20, stk. 8.

Desuden er der i § 16 tilføjet et nyt stk. 3:

”Såfremt der påtænkes væsentlige ændringer i udligningsordningen vedr. udgifter til barsels- og adoptionsorlov, skal forslag herom forlods drøftes i hovedsamarbejdsudvalget, jf. udligningsaftalens § 6, stk. 3.”

Denne tilføjelse skyldes, at Københavns Kommune i forvejen har etableret en barselsudligningsordning. På KL og ARF’s område er opgaven med at etablere udligningsordninger tillagt de midlertidige tværgående samarbejdsudvalg. Tilføjelsen er derfor ikke med i TR/SU-aftalen på KL/ARF-området.

Vedr. protokollatet om TR-uddannelse kan det oplyses, at UTK-bidraget er ajourført i over-ensstemmelse reguleringen af AKUT-bidraget på KL/ARF området.

Aftalen og protokollaterne kan også downloades på KTO’s hjemmeside www.kto.dk.

KTO udgiver desuden en kommenteret TR/SU-aftale i Københavns Kommune med bilag.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Allan Hauge Nielsen