Sag ved Den Kommunale Tjenestemandsret om fortolkning af aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse

8. juni 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

J.nr.: 5.02.10-4/1
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
8. juni 2005

Vedr.: Sag ved Den Kommunale Tjenestemandsret om fortolkning af aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse

Medlemsorganisationerne blev den orienteret om, at KL havde fremsendt klageskrift til KTO i en sag om fortolkning af aftale om kommunale tjeneste-mænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension m.v. vedlægges til orientering, idet brevet indeholder en nærmere beskrivelse af sagens baggrund samt de påstande, der er rejst fra henholdsvis KL og KTO’s side. Det fremgår blandt andet heraf, at KL og KTO var enige om, at spørgsmålet om sagens formalitet blev udskilt til særskilt afgørelse.1. december 2004Kopi af brevet

Dagen før den berammede domsforhandling den 10. maj 2005 vedrørende sagens formalitet indgik KL og KTO et delforlig i sagen med den konsekvens, at domsforhandlingen blev aflyst.

Delforliget indebærer, at sagen nu overgår til realitetsbehandling ved Den Kommunale Tjenestemandsret, men at berammelsen af sagen til domsforhandling afventer, at der foreligger endelig upåanket dom i den bagvedliggende sag mellem HK/Kommunal og Gråsten Kommune, som domsforhandles ultimo august 2005.

I forbindelse med forligsindgåelsen har KTO tilkendegivet, at KTO på førstkommende forberedende retsmøde vil anmode Den Kommunale Tjenestemandsret om, at den skriftlige forberedelse vedrørende sagens realitet først påbegyndes, når der foreligger endelig upåanket dom i sagen mellem HK/Kommunal og Gråsten Kommune. KL’s advokat har samtidig tilkendegivet, at KL ikke vil protestere mod KTO’s anmodning.

Medlemsorganisationerne vil blive orienteret, når der igen foreligger nyt i sagen.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse