Undersøgelser om stress

23. november 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO’s medlemsorganisationer

Sagsnr.: 138.4
HC
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
23. november 2005

Vedr.: Undersøgelser om stress

I forbindelse med Det Personalepolitiske Forum projekt om arbejdsbetinget stress er medlemsorganisationerne, jf. skrivelse af 15. november 2005, informeret om første nummer af ”Stressmagasinet”, målrettet samarbejds- og sikkerhedsorganisationen, der udkommer den 2. december 2005.

Andet nummer, som har redaktionel deadline med udgangen af 2005, henvender sig til politikere og øverste beslutningstagere i kommuner og amter, og har bl.a. fokus på hvad stress betyder økonomisk, socialt og personligt på arbejdspladserne.

TeamArbejdsliv, der er redaktør på magasinerne, har i den forbindelse brug for facts om stress blandt ansatte i kommuner og amter, herunder den viden der kan ligge i medlems-undersøgelser el.lign. i medlemsorganisationerne.

Vi efterspørger viden om:

  • forekomst af stress
  • stressrelateret sygefravær
  • stressrelateret personaleafgang

Det skal det være tal fra ’rigtige’ undersøgelser, hvor der kan gøres rede for svarprocent, hvem er spurgt, hvordan er der spurgt, og hvad er der svaret – og så skal det kunne opgøres for (amts)kommunalt ansatte.

Henvendelse herom bedes så hurtigt som muligt rettet til Karin Mathiesen, TeamArbejdsliv, C.F. Richsvej 109, 2.sal, DK-2000 Frederiksberg, tlf.: 30 56 73 60, e mail: kam@teamarbejdsliv.dk.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst/

Henrik Carlsen