Kommunalreformen - KTO's høringssvar på udkast til bekendtgørelse om delingsrådenes virksomhed samt bekendtgørelse om fordeling af ansatte m.v. i forpligtende kommunale samarbejder

5. december 2005
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO’s medlemsorganisationer

Sagsnr.: 200.5
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
5. december 2005

Vedr.: Kommunalreformen - KTO's høringssvar på udkast til bekendtgørelse om delingsrådenes virksomhed samt bekendtgørelse om fordeling af ansatte m.v. i forpligtende kommunale samarbejder

KTO udsendte den 17. november 2005 ovenstående to udkast til bekendtgørelser med henblik på medlemsorganisationernes evt. bemærkninger. Det blev samtidig tilkendegivet, at sekretariatet ikke havde bemærkninger til udkastene.

Udkast til bekendtgørelse om delingsrådenes virksomhed
I det der ikke er modtaget bemærkninger fra medlemsorganisationerne til bekendtgørelsesudkastet, har sekretariatet meddelt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at KTO ikke har bemærkninger.

Udkast til bekendtgørelse om fordeling af ansatte m.v. i forpligtende kommunale samarbejder
KTO har afgivet en bemærkning i relation til udkastets § 4, der beskriver retsstillingen vedrørende medarbejdere, der ansættes efter, at aftaleudkastet er forelagt for den bemyndigede kommune.

KTO har foreslået, at det præciseres i bekendtgørelsen, at den bemyndigende kommune forpligtes til i forbindelse med stillingens besættelse, fx i opslaget, udtrykkeligt at informere om, at den pågældende stilling overføres til den bemyndigede kommune i forbindelse med kommunalreformen. KTO finder det vigtigt, at ansøgere til stillingen forinden evt. tiltræden får adgang til at vurdere, om man ønsker at tiltræde stillingen på vilkåret, at stillingen overføres til den bemyndigede kommune i forbindelse med kommunalrefor-men.

KTO’s høringssvar vedlægges til orientering.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst/

Helle Basse