KTO's reviderede pjece "løn og ansættelsesvilkår ved kommunalreformen - hvad gælder?"

8. februar 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 115.40
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
8. februar 2006

 

 

 

Vedr.: KTO's reviderede pjece "løn- og ansættelsesvilkår ved kommunalreformen - hvad gælder?"

 

Vedlagt fremsendes et eksemplar af Pjecen er en revideret udgave af den tidligere pjece, som blev udsendt i juni 2004. Pjecen er revideret blandt andet som følge af Folketingets vedtagelse af lovgrundlaget om kommunalreformen samt indgåelsen af en række aftaler m.v. mellem KTO, KL og Amtsrådsforeningen om en række emner af betydning for de ansattes vilkår i forbindelse med kommunalreformen. pjecen "løn- og ansættelsesvilkår ved kommunalreformen - hvad gælder?"

Pjecens formål er at give primært tillidsrepræsentanter og ansatte i organisationerne et overblik over de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår, som gælder i forbindelse med kommunalreformen.

Pjecen er opdelt i fire afsnit:

1. Kort om kommunalreformen

2. Proceduren for ansattes overgang til en ny myndighed

3. Løn- og ansættelsesvilkårene i forbindelse med og efter selve overgangen.

4. Aftaler om midlertidige bestemmelser, fx i relation til åremålsansættelse og seniorpolitik.

Afsnit 1 indeholder en kort fremstilling af de ændringer, som kommunalreformen medfører, og som berører de ansatte. Afsnit 2 og 3 indeholder svar på de oftest stillede spørgsmål om de ansattes vilkår ved kommunalreformen. Afsnit 4 indeholder en oversigt over en række af de midlertidige bestemmelser i aftaler m.v., som de centrale parter har aftalt, blandt andet i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2005.

Der gøres opmærksom på, at KTO kun ligger inde med et begrænset antal pjecer ud over de af organisationerne forhåndsbestilte eksemplarer.

Pjecerne koster 18,00 kr. pr. eksemplar + forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på 35 kr.

Prisen påforhåndsbestilte pjecer er13,00 kr. pr. eksemplar + forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på 35,00 kr.

Organisationer, der har forhåndsbestilt pjecen, kan forvente at få dem tilsendt/leveret i løbet af få dage.

Pjecen er også tilgængelig på KTO's hjemmeside www.kto.dk.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Helle Basse