Bestilling af invitation til og program for Den Personalepolitiske Messe 2006

14. marts 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

HC
Direkte tlf. 3347 0617
14. marts 2006
Sagsnr.: 180.1

Vedr.: Bestilling af invitation til og program for Den Personalepolitiske Messe 2006

Messen, der denne gang har fået temaet "Afrejse mod fremtidens arbejdsplads", afholdes den 31. august 2006 i Bella Center.

Den 19. april 2006 sendes programmet ud, og der åbnes for tilmelding på www.messeweb.dk. Sidste tilmeldingsfrist til messen er den 1. juni 2006.

Der arbejdes nu på at få de sidste brikker på plads i forhold til invitation og program for Den Personalepolitiske Messe 2006. Messesekretariatet har modtaget næsten 150 bidrag, hvilket vidner om en stor interesse for at være med, selvom der også er travlhed med strukturreform og sammenlægninger mv.

Det Personalepolitiske Forum vil udsende invitationen til det øverste medbestemmelses- og medindflydelsesudvalg i kommuner og amter, og der vil endvidere komme en nyheds-omtale af invitationen og programmet på Personaleweb, samt via KL, Amtsrådsforeningen og KTO's nyhedsservice.

Erfaringerne fra forrige messer har imidlertid vist, at invitationer af disse kanaler ikke nødvendigvis og i alle tilfælde når helt ud på arbejdsplads- og institutionsniveau.

KTO skal derfor anmode medlemsorganisationerne om at medvirke til at udbrede program og invitation mest muligt til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, medlemmer af MED- og samarbejdsudvalg samt lokalafdelinger mv. bedes derfor udfyldt og tilbagesendt til KTO senest fredag den 24. marts 2006.Vedlagte bestillingsblanket

Parterne håber også på omtale af messen ved udsendelse af pressemeddelelser og artikler til fagbladene, samt til redaktørerne af nyhedsbreve og blade rettet til medlemsorganisationernes ledergrupper.

Som følge af indførelsen af E-dag vil de (amts)kommunale arbejdsgivere primært formidle invitationen elektronisk til ledere på centralt og decentralt niveau. Materiale til brug herfor vil ligeledes blive udarbejdet, og vil selvfølgelig også blive stillet til rådighed for KTO's medlemsorganisationer, som har mulighed for at kommunikere elektronisk med medlemmer og afdelinger.

Endelig skal det bemærkes, at det stadig er muligt at bestille en stand på messen frem til 1. maj 2006, selvom fristen for tilmelding af workshops er udløbet. Læs mere om betingelserne i og på http://www.messeweb.dk/tilmeldstand. vedlagte nyhedsomtale

Med venlig hilsen

Jørgen Holst/

Henrik Carlsen