Kommunalreformen - Personalestyrelsens initiativ vedr. jobbyttebørs

10. april 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 41.152
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
10. april 2006

Vedr.: Kommunalreformen - Personalestyrelsens initiativ vedr. jobbyttebørs

Personalestyrelsen har den 7. april 2006 offentliggjort et initiativ vedr. jobbyttebørs for ansatte, som overføres til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Personalestyrelsen skriver i offentliggørelsen af initiativet, at der"i jobbyttebørsen er mulighed for at bytte det job, man er blevet tilbudt i staten. Det sker anonymt og via in-ternettet. Muligheden for at bytte job gælder indtil 1. januar 2007 og jobbyttet foregår fuldstændig på medarbejdernes eget initiativ. Hvis man ønsker at bytte job med en anden medarbejder, kan man via jobbyttebørsen udbyde sin stilling og/eller søge en stilling, som er udbudt af en anden medarbejder. Hvis man finder en anden medarbejder at bytte job med, skal de kommende arbejdsgivere begge godkende jobbyttet."

Der kan hentes yderligere oplysninger om initiativet på www.perst.dk/jobbytte.

CFU udtaler på deres hjemmeside - i forbindelse med omtale af jobbyttebørsen - følgende: "CFU er af den opfattelse, at Personalestyrelsen har taget et godt initiativ. CFU's formand Peter Waldorff håber, at det vil være et anvendeligt værktøj, som bl.a. kan betyde, at medarbejdere, der ellers ville få en arbejdsplads langt fra deres nuværende bopæl nu kan få et job tættere på bopælen."

 

Med venlig hilsen

Helle Basse