Reviderede skøn for den forventede løn- og prisudvikling i OK-05-perioden

30. juni 2006
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 258.16
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
30. juni 2006

Vedr.: Revideret skøn for den forventede løn- og prisudvikling i OK-05-perioden

KTO har tidligere orienteret medlemsorganisationerne om den forventede løn- og prisudvikling i OK-05-perioden, f.eks. i skrivelse af d. 28. juni 2005. De tilgrundliggende prognoser for en sådan vurdering bliver løbende justeret. Denne skrivelse indeholder en vurdering af den forventede udvikling i de generelle lønstigninger for hele OK-05-perioden, udarbejdet på baggrund af de nyeste løn- og prisskøn fra henholdsvis Finansministeriet og Det Økonomiske Råd.

Den 22. maj 2006 offentliggjorde Finansministeriet (FM) deres "Økonomisk Redegørelse maj 2006". Såvel løn- som prisskøn er justeret i forhold til december 2005-udgaven. Den 1. juni 2006 offentliggjorde Det Økonomiske Råd (DØR) deres "Dansk Økonomi, foråret 2006". Også løn- og prisskøn heri er justeret i forhold til efteråret 2005-udgaven.

Den 28. juni 2006 kunne den faktiske udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2006 beregnes til 1,00 %. Dette indgår ligeledes som ændret beregningsforudsætning.

Økonomisk Redegørelse maj 2006
FM's nyeste skøn for henholdsvis lønudviklingen i den private sektor og prisudviklingen kan opsummeres således:

Finansministeriet 2005 2006 2007 2005-
2007
FM's lønprognose,
maj '06 (dec. '05)
3,6 %
(3,0 %)
3,4 %
(3,5 %)
4,2 %
(4,0 %)
11,6 %
(10,9 %)
FM's prisprognose,
maj '06 (dec. '05)
1,8 %
(1,8 %)
2,0 %
(2,0 %)
1,8 %
(1,6 %)

    5,7 %
(5,5 %)

 

Dansk Økonomi, foråret 2006
DØR's nyeste skøn for henholdsvis lønudviklingen i den private sektor og prisudviklingen kan opsummeres således:

Det Økonomiske Råd 2005 2006 2007 2005-

2007

DØR's lønprognose,
Foråret '06
(efteråret '05)
 2,7 %
(3,1 %)
3,8 %
(3,8 %)
4,1 %
(4,1 %)
11,0 %
(11,4 %)
DØR's prisprognose,
Foråret '06
(efteråret '05)
2,1 %
(2,1 %)
2,2 %
(2,2 %)
2,1 %
(1,8 %)
 6,5 %
(6,2 %)

 

Den forventede udvikling i de generelle lønstigninger
Den skønnede udvikling i de generelle lønstigninger i den (amts)kommunale sektor i aftaleperioden fremgår af nedenstående tabel. Tabellen er baseret på de ovennævnte nyeste FM- og DØR-tal, samt den faktiske udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2006:

Skøn

2005-2007

Den (amts)kommunale sektor OK-05 forlig
16. februar '05
Foråret/
maj '05
Efteråret/
december '05
Foråret/
maj '06
Beregnet samlede generelle lønstigninger (FM) 5,64 % 5,1 % 4,8 %  5,0 %
Prisprognose (DØR) 5,6 % 4,8 % 6,2 %  6,5 %
Reallønsstigning i pct.point 0,04 % 0,3 % - 1,4 %  -1,5 %

 

Hvis man i lighed med ved vurderingen af OK-05-resultatet, anvender DØR's nyeste prisprognose og FM's nyeste lønprognose som input i beregningen af de forventede generelle lønstigninger i den (amts)kommunale sektor, så opnås en forventet reallønsudvikling, som er negativ, nemlig -1,5 %.

Der er 2 hovedforklaringer på den negative udvikling. For det første er prisprognosen steget mere (0,9 % - point) end forventet, hvilket primært skyldes stigende oliepriser. For det andet skønnes lønudviklingen på det private arbejdsmarkedet nu at blive lavere og dermed udløses mindre generelle lønstigninger (ca. 0,6 % - point) end forventet på forligsindgåelsestidspunktet.

På baggrund af de seneste løn- og prisskøn må det vurderes, at de generelle lønstigninger næppe alene kan sikre reallønnen i OK-05-perioden. Der er dog fortsat en del usikkerhed omkring de foreliggende løn- og prisskøn. Til illustration af den usikkerhed prognoserne er forbundet med, kan det nævnes, at hvis DØR's lønskøn hhv. FM's prisskøn i stedet blev anvendt, reduceredes den skønnede negative reallønsudvikling fra - 1,5 % til ca. - 0,5 %.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Vibeke Pedersen