Udkast til høringssvar over forslag til lov om ophævelse af adgangen til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på miljøområdet

4. juli 2006

Organisationsudsendelse 




Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 629.5
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
4. juli 2006

 

Vedr.: Udkast til høringssvar over forslag til lov om ophævelse af adgangen til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på miljøområdet

 


Miljøministeriet har ved e-mail af 30. juni 2006 anmodet KTO om bemærkninger til
vedlagte udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber).

Med henvisning til gennemførelse af kommunalreformen foreslås, at bestemmelserne om kommunale fællesskabers mulighed for at varetage myndighedsopgaver på miljøområdet ophæves.

KTO har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar. KTO foreslår i høringssvaret, at det kommer til at fremgå af lovforslaget, at personale, som måtte blive berørt af lovforslaget og de beslutninger som måtte blive truffet om de kommunale fællesskaber, som mini-mum er omfattet af de samme principper som i øvrigt er fastlagt om de ansattes vilkår i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse, herunder princippet om at den an-satte følger med opgaven.

Såfremt organisationerne har bemærkninger til udkastet til høringssvar, bedes disse være sekretariatet i hænde senest mandag den 14. august 2006 kl. 12.00 (att.: Helle Basse, hkb@kto.dk).

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Højrup Hansen