Det er også op til den enkelte at tage hånd om sin stress – bestilling af Stressmagasin nr. 4 fra Det Personalepolitiske Forum

7. august 2006

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 138.91
HC
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
7. august 2006

Vedr.: Det er også op til den enkelte at tage hånd om sin stress - bestilling af Stressmagasin nr. 4 fra Det Personalepolitiske Forum


Af KTO-forliget fremgår det, at der i regi af Det Personalepolitiske Forum skal gennemføres et projekt om arbejdsbetinget stress. Projektet har bl.a. til formål at hjælpe MED- og SU-udvalgene med at aftale retningslinier for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress.

I den forbindelse er der allerede udkommet tre ud af fem stressmagasiner. Første magasin var målrettet samarbejds- og sikkerhedsorganisationen generelt (udsendt til medlemsorganisationerne den 1. december 2005) og andet magasin henvendte sig særligt til politikere og chefer - men også de øverste medbestemmelses- og medindflydelsesorganer - i kommuner og amter (udsendt til medlemsorganisationerne den 3. februar 2006). Det tredje magasin henvendte sig til ledere og medarbejdere på arbejdspladserne rundt om i kommuner og amter (udsendt til medlemsorganisationerne den 23. maj 2006).

Der udkommer yderligere to magasiner i løbet af det næste halvandet år.

I slutningen af august 2006 udkommer nummer 4 af "Stressmagasinet - Det er også op til den enkelte at tage hånd om sin stress", der henvender sig til alle ledere og medarbejdere i kommuner og amter. I dette magasin fokuseres på ledere og medarbejderes eget person-lige ansvar for den del af stressen de selv kan gøre noget ved, men pointerer også at den-ne indsats ikke kan stå alene.

De fem numre vil tilsammen give indblik i, hvad stress - ikke mindst arbejdsbetinget stress - er, hvordan det kan forebygges, og hvad man allerede har gjort i kommuner og amter.

Det Personalepolitiske Forum udsender magasinet til det øverste medbestemmelses- og medindflydelsesudvalg i kommuner og amter. Herudover vil magasinet blive formidlet elektronisk bl.a. via www.personaleweb.dk og www.lederweb.dk, hvor der også vil blive mulighed for at downloade det.

KTO skal anmode medlemsorganisationerne om at være behjælpelig med at formidle magasinet til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt medlemmer af SU og MED-udvalg.

I uge 35 forventes det at KTO kan udsende magasinet til medlemsorganisationerne i fem eksemplarer. Yderligere eksemplarer, kan forhåndsbestilles på vedlagte bestillingskupon til en kostpris på 3,25 kr. pr. eksemplar + forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på 35,00 kr. Bestillinger kan faxes på 33 11 97 07, att.: Klaus Bjerg eller sendes på mail til kb@kto.dk.

Bestillingen bedes være KTO i hænde senest tirsdag den 22. august 2006 kl. 12.00. Der vil ikke være mulighed for efterbestilling. Der henvises i stedet til ovennævnte mulighed for at downloade magasinet.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Carlsen