Høringssvar på Personalestyrelsens udkast til "God adfærd i det offentlige - en vejledning for offentligt ansatte"

15. december 2006

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 824.19
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
15. december 2006

Vedr.: Høringssvar på Personalestyrelsens udkast til "God adfærd i det offentlige - en vejledning for offentlige ansatte"


KTO har modtaget vedlagte brev af 9. november 2006 fra Personalestyrelsen, hvori der anmodes om eventuelle bemærkninger til et udkast til "God adfærd i det offentlige - en vejledning for offentligt ansatte". Udkastet vedlægges ligeledes.

KTO har, sammen med CFU, i en tidligere fase af vejledningens tilblivelse i april 2005 afgivet mundtlige bemærkninger til et tidligere udkast til vejledningen. På daværende tidspunkt tilkendegav KTO og CFU, at man tager vejledningen til efterretning som Personalestyrelsens m.fl. beskrivelse af et på mange måder uafklaret og komplekst retsområde, og at CFU og KTO ikke kan "lægge navn" til beskrivelsen.

KTO/CFU har i fællesskab udarbejdet vedlagte høringssvar. I KTO-regi er høringssvaret drøftet i KTO's juridiske gruppe samt KTO-FS.

I høringssvaret til Personalestyrelsen er tilgangen til udkastet til vejledning overordnet, at KTO og CFU fortsat ikke kan "lægge navn" til beskrivelsen. Herudover har KTO og CFU afgivet en række overordnede bemærkninger indenfor følgende emnefelter:

  • Målgruppe, formål og formidling.
  • Områdets kompleksitet og forskelligartede karakter.

Afslutningsvis bemærker KTO/CFU i høringssvaret, at det ville have været hensigtsmæssigt, om vejledningen havde indeholdt flere konkrete handleanvisninger til ansatte i vanskelige situationer. Generelt er det KTO's og CFU's opfattelse, at der i vejledningen er lagt for stor vægt på angivelse af mulige repressalier overfor de ansatte i forbindelse med påståede krænkelser af de beskrevne regler og politikker.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst /

Henrik Højrup Hansen