Stafetmagasin nr. 1 fra Det Personalepolitiske Forum

18. januar 2007

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 809.76
HV
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
18. januar 2007
 

Vedr.: Stafetmagasin nr. 1 fra Det Personalepolitiske Forum
 

Hermed vedlægges det første nummer af stafetmagasinet til orientering. Historierne i første nummer af Stafetmagasinet viser, hvordan trivsel kan fremmes, og at der ikke kun er én måde at arbejde med forebyggelse af stress.

Det næste og sidste nummer udkommer i slutningen af 2007.

Stafetmagasinerne skal ses i sammenhæng med de allerede udsendte stressmagasiner, da stafetprojektet er en del af den samlede personalepolitiske indsats rettet mod forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress. Udover stress sætter stafetmagasinerne også fokus på andre tiltag, som kan være med til at fremme trivsel i forbindelse med strukturreformen.

Stafetmagasinerne har til formål at synliggøre erfaringer og resultater fra de otte udvalgte stafetprojekter, som er fordelt på seks kommuner og to regioner. For at øge opmærksomheden omkring stafetternes løbende arbejde udgives der også elektroniske nyhedsbreve på www.personaleweb.dk. Første stafetnyhedsbrev udkom september 2006, og der ventes udgivet yderligere to nyhedsbreve frem til afslutning af 2007.

Yderligere forhåndsbestilte eksemplarer af Stafetmagasinet udsendes i løbet af de næste par dage til KTO's medlemsorganisationer.

Stafetmagasinet er udsendt til samtlige kommunale og regionale medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i 30 eksemplarer til hver.

Der skal gøres opmærksom på, at efterbestilling ikke er mulig. Derimod kan magasinet downloades fra www.personaleweb.dk/stafetmagasin1 og www.lederweb.dk/stafetmagasin1.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Vittrup