Procedure for udarbejdelse af det særlige beregningsgrundlag – SBG-07

2. maj 2007

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 967.6
ncn
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
2. maj 2007
 

Vedr.: Procedure for udarbejdelse af det særlige beregningsgrundlag - SBG-07
 

KTO og Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har drøftet proceduren for udarbejdelse af det særlige beregningsgrundlag 2007 (SBG-07), der skal anvendes som beregningsgrundlag ved OK-08. FLD har tillige drøftet proceduren med de kommunale og regionale arbejdsgivere.

Der er nu enighed om en procedure, der er i overensstemmelse med de seneste OK-perioders tilsvarende udarbejdelse af beregningsgrundlag. Men det vil pga. kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007 være nødvendigt at foretage korrektioner og tillempninger i det statistiske grundlag, idet grundlaget i sagens natur ikke er det samme i 2006 og efter 1. januar 2007, hvor en stor del af de ansatte i på det tidligere (amts)kommunale område har fået ændret ansættelsesområde i de nye kommuner og regioner.

SBG-07 vil i første omgang basere sig på månedsudtrækket for marts måned 2007, samt statistik for særydelserne for perioden juni 2006 til marts 2007 opregnet til årsniveau, jf. vedlagte notat af den 30. april 2007 fra FLD. Det endelige beregningsgrundlag vil senere blive opgjort af FLD baseret på hhv. maj måned 2007 og juni 2006 til maj 2007 fsva. særydelser. FLD bemærker, at såfremt det ikke vil kunne nås at anvende oplysninger fra Silkeborg Datacentral på månedsbasis, vil der blive anvendt tal fra overenskomststatistikken på dette område.

FLD's høringsrunde hos KTO's medlemsorganisationer vil som følge deraf blive baseret på et foreløbigt beregningsgrundlag og foregår i juli-august i år. Omkostningsberegnings-programmet, der blev anvendt ved OK-02 og OK-05 og som i første omgang bygger på det foreløbige beregningsgrundlag, vil samtidig blive gjort tilgængeligt på FLD's hjemmeside.

Den endelige SBG-07 må efter det aftalte forventes at blive udsendt i september 2007.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Niels Chr. Nielsen