KTO's høringssvar på forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler

7. maj 2007

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 843.23
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
7. maj 2007
 

Vedr.: KTO's høringssvar på forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler
 

Vedlagt fremsendes til orientering KTO's høringssvar af 24. april 2007 på ovennævnte lovforslag. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 18. april 2007 (L 212), og kan findes på Folketingets hjemmeside på adressen www.ft.dk.

Det fremsatte lovforslag indebærer, at arbejdsgiveren får pligt til skriftligt at oplyse den ansatte om indgåede erhvervsbegrænsende aftaler forud for eller senest samtidig med ansættelsen. Indgås aftalen under ansættelsesforholdet skal der gives oplysninger senest 8 dage efter aftalens indgåelse. Konsekvensen af manglende overholdelse af oplysningspligten over for den ansatte er, at arbejdsgiveren ikke kan gøre aftalen gældende over for aftaleparten. Lønmodtageren kan endvidere tilkendes en godtgørelse ved domstolene.

Det fremgår af høringssvaret, at KTO finder det fremsatte lovforslag helt uacceptabelt i relation til at beskytte den ansatte mod indskrænkninger i erhvervsmuligheder på baggrund af en aftale indgået mellem arbejdsgiveren og en anden part. KTO har i øvrigt henvist til høringssvar fra LO, FTF og AC.

 

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Helle Basse