Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.: 1128.1
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
29. august 2007
Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) offentliggjorde den 31. juli 2007 lønudviklingstal for perioden 2. kvartal 2006 - 2007. Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn for alle ansatte i regioner og kommuner blev opgjort til 3,2 %, jf. bilag 1.
Danmarks Statistik (DS) har d.d. offentliggjort deres lønudviklingstal for samme periode. DS har opgjort lønudviklingen i den regionale og kommunale sektor til 2,8 %, jf. bilag 2.
De aktuelle lønudviklingstal afspejler
Det forventes, at Danmarks Statistik offentliggør lønudviklingstal for den private sektor 2. kvartal 2006-2007 den 5. september 2007.
Nedenfor redegøres der for lønudviklingen i 2. kvartal 2006-2007 på baggrund af de offentliggjorte løntal.
Lønudviklingen i regioner og kommuner
Ifølge FLD var årsstigningstakten for 2. kvartal 2006
- 2007 i "lønnen i alt" (bruttolønnen) for regioner og kommuner som
helhed 3,2 %. Årsstigningstakten i "løn excl. genetillæg og
pension" (nettolønnen) var 2,4 %, jf. bilag 1.
Hvis lønudviklingen alene opgøres for personer, der har været ansat i samme stilling og kommune i perioden, er den gennemsnitlige årsstigningstakt i "lønnen i alt" på 3,6 % og "løn excl. genetillæg og pension" 2,9 %. Når lønudviklingen opgøres for personer, der har været ansat i samme stilling og kommune i perioden, fjernes de strukturelle ændringer i regionerne og kommunerne som helhed. Det vil sige at ændringerne i personalesammensætningen ikke påvirker lønudviklingen.
Lønudviklingen i regioner og kommuner for udvalgte
stillingsgrupper
Bilag 3 viser årsstigningstakterne for udvalgte
stillingsgrupper for 2. kvartal 2005 - 2006, 1. kvartal 2006 - 2007
og 2. kvartal 2006 - 2007.
Der er i hver af de udvalgte stillingsgrupper som udgangspunkt mere end ca. 5.000 fuldtidsbeskæftigede. Samlet set dækker de udvalgte stillingsgrupper mere end 60 % af alle fuldtidsbeskæftigede i den (amts)kommunale sektor. For oplysninger vedrørende øvrige stillingsgrupper henvises til FLD's hjemmeside 'www.fldnet.dk/statistik/lopaks'.
Lønudviklingen i den kommunale, den statslige og den
private sektor
Danmarks Statistik har opgjort årsstigningstakten i
den kommunale sektor - dvs. regioner og kommuner som helhed - i 2.
kvartal 2006 - 2007 til 2,8 %, hvilket er stort set uændret i
forhold til 1. kvartal 2006 - 2007, hvor den var 2,9 %, jf. bilag
4. Årsstigningstakten i den statslige sektor i 2. kvartal 2006-2007
er opgjort til 3,4 %.
Udviklingen i de kvartalsvise årsstigningstakter i den kommunale, den statslige og den private sektor fremgår af bilag 5. Som i tidligere perioder er der større udsving i den kommunale sektors udvikling end i den private sektors, hvilket skyldes en anderledes udmøntningsprofil af aftaleresultaterne.
For så vidt angår lønudviklingen på det længere sigt, så går Danmarks Statistiks lønindeks for sektorerne tilbage til 1. kvartal 1996. Men KTO er blevet opmærksom på, at der er et databrud i lønindekset for den kommunale sektor fra 4. kvartal 1997 til 1. kvartal 1998, som har betydning for vurderingen af sektorens lønudvikling. Danmarks Statistik har bekræftet dette og gør nu også selv eksplicit opmærksom på dette, jf. bilag 2. DS vil som konsekvens heraf korrigere dette i forbindelse med en kommende omlægning af indekset. KTO vil som følge heraf - frem til denne korrektion har fundet sted - tage udgangspunkt i en korrigeret indeksserie, se bilag 6.
Af bilag 6 fremgår det, at lønudviklingen i den kommunale sektor siden 1996 har ligget lidt i underkanten af lønudviklingen i den private sektor. KTO har i en pressemeddelelse af d. 22. august 2007, som er udsendt til medlemsorganisationerne af samme dato, gjort opmærksom på problemstillingen.
Reallønsudviklingen
Den af Danmarks Statistik opgjorte lønudvikling i 2.
kvartal 2006 - 2007 på 2,8 % har været større end den opgjorte
prisudvikling på 1,8 %, hvilket betyder, at reallønnen nu i de
seneste seks kvartaler har været stigende, jf. bilag 7. Det samme
billede gælder også på det lange sigt. Sammenholdes løn- og
prisudviklingen for hele perioden siden 1. kvartal 1996, fremgår
det at lønudviklingen ligger over inflationen, se bilag 6.
Reststigningen
Årsstigningstakten i aftaleresultatet kan for perioden 2. kvartal
2006 - 2007 beregnes til ca. 3,1 %. Forskellen mellem
lønudviklingen og aftaleresultatet, kaldes også reststigningen.
Reststigningen målt i forhold til FLD's og DS' tal kan således
beregnes til at være henholdsvis ca. 0,1 og -0,3 procentpoint.
At reststigningen fortsat ikke er større må ses i lyset af, at midlerne til lokal løndannelse o.lign. der er afsat med virkning fra 1. januar 2007 - i alt 1,25 procentpoint - ikke er udmøntet fuldt ud i 1. og 2. kvartal 2007. Der må således fortsat forventes en reduktion i den negative reststigning i 3. kvartal 2007, når midlerne efterhånden er udmøntet.
Perspektivet for lønudviklingen i de kommende
kvartaler
Som nævnt er årsstigningstakten for aftaleresultatet
for perioden 2. kvartal 2006 - 2007 beregnet til ca. 3,1 % i 2.
kvartal. I 3. kvartal er årsstigningstakten i aftaleresultatet
uændret 3,1 %, jf. bilag 8. En øget udmøntning af midler til lokal
løndannelse vil dog sandsynligvis øge lønudviklingen.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Vibeke Pedersen