31. august 2007
Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.: 274.50
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
31. august 2007
Vedr.: FLD's fraværsstatistik 2006
Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har d.d. offentliggjort
deres fraværsstatistik for hele den (amts)kommunale sektor 2006 på
deres hjemmeside www.fldnet.dk. Samtidig har FLD offentliggjort
fraværsdata i LOPAKS, hvor det er muligt at foretage sine egne
udtræk. I forbindelse med offentliggørelsen af statistikken har FLD
udarbejdet et nyhedsbrev, som kort gennemgår nogle
fraværsrelaterede temaer.
Nedenfor er fremhævet nogle af nøgletallene fra FLD's
fraværsstatistik 2006 i følgende afsnit:
- Ang. langtidssygefravær
- Ang. samlet fravær
- Ang. sygefravær
- Ang. sygefravær fordelt på personalekategorier
- Ang. barselsfravær
Ang. langtidssygefravær
- Af oversigtstabel E fremgår det, at lidt over 5 % af de ansatte
tegner sig for lidt over 40 % af det samlede sygefravær.
Oversigtstabel E er ny, heri kan man se den summariske fordeling af
fravær (p. 26).
- I FLD's nyhedsbrev konstateres det bl.a., at sygefraværet har
ændret sig strukturelt fra 2005 til 2006 "i og med at fraværet i
kategorien "perioder over 28 dagsværk " stiger både målt i volumen
(det samlede antal dagsværk) og målt i dagsværk pr. ansat"
(p.10).
Ang. samlet fravær
- Ca. 15 % af kvinderne havde overhovedet ikke noget fravær i
2006 og ca. 25 % af mændene.
- (Amts)kommunalt ansatte havde et gennemsnitligt samlet fravær
på 28,8 kalenderdage pr. år, svarende til at en ansat i gennemsnit
har ca. 7,9 % fravær. Dette er en stigning på ½ procentpoint ift.
2006.
- Af de 28,8 kalenderdage skyldes 17,4 fravær på grund af
sygefravær (dvs. egen sygdom eller arbejdsskade), 7,2 kalenderdage
skyldes fravær i forbindelse med barsel, graviditet og lign., de
resterende kalenderdage skyldes andet fravær. Den lille stigning i
samlet fravær siden 2005 - fra 26,7 kalenderdage til 28,8 - skyldes
primært en stigning i sygefraværet.
- Kvinderne har i gennemsnit 8,9 % fravær og mændene har i
gennemsnit 4,6 % fravær. Det har således været en lille stigning i
fraværet for både kvinder og mænd.
Ang. sygefravær
- Ca. 20 % af kvinderne havde ikke noget sygefravær i 2006 og ca.
30 % af mændene.
- I gennemsnit har en ansat 4,8 % sygefravær, svarende til 17,4
kalenderdage. Kvinderne har 5,1 % og mændene har 3,7 %. Sygdom på
grund af graviditetsgener, barsel og barns 1. sygedag indgår ikke i
denne opgørelse.
- Det er fortsat aldersgruppen af de 50-59 årige, som har flest
sygefraværsdage (18,5), hvor gennemsnittet er 17,4 sygefraværsdage.
- Og det er ligeledes fortsat de unge under 25, som har flest
sygefraværsperioder (4-5), hvor gennemsnittet for alle er lidt
under 3.
- Vejvæsenet og Social- og sundhedsvæsenet er de to områder, som
havde det største sygefravær (henholdsvis 5,4 og 5,6 %).
Gennemsnittet for hele den (amts)kommunale sektor var lidt under 5
%.
Ang. sygefravær fordelt på personalekategorier
- En nyskabelse i 2006-versionen af fraværsstatistikken er at
sygefraværet også opgøres i dagsværk fordelt på overenskomstgrupper
og køn. Sygefraværet for udvalgte større overenskomstgrupper med
henholdsvis det højeste og det laveste sygefravær er som
følger:
|
|
Fraværs-
procent
|
Fraværs-
procent
|
Fraværsdage
|
Fraværs-
procent
|
Fraværsdage
|
|
|
Kalenderdage
|
Kalenderdage
|
Kalenderdage
|
Dagsværk
|
Dagsværk |
|
|
2005
|
2006
|
2006
|
2006
|
2006
|
|
Gennemsnit alle
|
4,3% |
4,8% |
17,4 |
5,9% |
13,3 |
Lærere, gym./hf-
kurser |
1,5% |
1,4% |
5,0 |
1,7% |
3,8 |
| Akademikere |
2,1% |
2,2% |
8,1 |
3,0% |
6,7 |
Kontor- og
edbper-
sonale, ARF, KL |
3,2% |
3,6% |
13,0 |
4,5% |
10,3 |
Lærere m.fl.,
folke-
skolen, KL, Frb. |
3,3% |
3,7% |
13,6 |
4,8% |
10,9 |
Pædagogisk
perso-
nale, døgninst. mv. |
5,4% |
5,4% |
19,8 |
6,6% |
15,0 |
Omsorgs- og pæ-
dagogmedhjælpere |
5,5% |
5,8% |
21,1 |
7,2% |
16,4 |
Rengøringsassi-
stenter, ARF, KL |
5,9% |
6,2% |
22,5 |
7,6% |
17,2 |
Social- og
sundheds-
personalet |
5,9% |
6,5% |
23,6 |
7,7% |
17,4 |
Husassistenter,
ARF, KL |
6,2% |
6,8% |
24,8 |
8,4% |
19,1 |
FLD's Fraværsstatistik er primært baseret på
kalenderdage. En af de væsentligste forskelle mellem opgørelse i
kalenderdage og dagsværk er, at ved opgørelse baseret på
kalenderdage medregnes fravær på lørdage og søndage, mens det ikke
er tilfældet ved opgørelse baseret på dagsværk. Et eksempel på
forskellen mellem sygefravær opgjort i kalenderdage og i dagsværk
er således, at det gennemsnitlige sygefravær målt i kalenderdage er
4,8 % og 5,9 % i dagsværk, hvilket svarer til hhv. 17,4
kalenderdage i fravær og 13,3 fraværsdagsværk.
- Udvalgte kommuner som har stort sygefravær målt i kalenderdage
er Holeby (6,8 %), Frederiksværk (6,1 %), Rødovre (6,0 %), Ringsted
(6,0 %) og Helsinge (5,8 %).
Ang. barselsfravær
- De barslende kvinder holder i gennemsnit 91,6 kalenderdage fri,
hvilket er et svagt fald ift. 2005 (92,9 kalenderdage)
- Til gengæld holder de nybagte fædre i gennemsnit lidt flere
kalenderdage fri. Fra 2005 til 2006 var der en stigning fra 16,8
til 17,4 dage.
Danmarks Statistik forventes ved årets udløb
at offentliggøre deres fraværsstatistik for den (amts)kommunale
sektor 2006. Samtidig forventes der for første gang at foreligge en
fuldt dækkende fraværsstatistik for den statslige og den private
sektor. Hermed bliver det muligt at sammenligne fraværsstatistik på
tværs af de tre sektorer.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Vibeke Pedersen