Områdetillæg

11. september 2007

Organisationsudsendelse 




Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 789.38
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
11. september 2007

 

 

 

 

Vedr.: Områdetillæg

Med KTO-forliget OK-05 (pkt. 4.1.b) blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der sammen med arbejdsgiverne i overenskomstperioden skulle

  • analysere baggrunden og forudsætningerne for de nuværende områdetillæg, og
  • fremkomme med forslag til og muligheder for eventuelle ændringer i strukturen omkring områdetillæggene.

Fase 1 i arbejdet blev afsluttet i efteråret 2006, jf. brev til KTO's medlemsorganisationer af d. 9. november 2006. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort fase 2 med vedlagte endelige rapport.

I fase 2 har arbejdsgruppen analyseret de forskydninger af løntrinsindplaceringer, der er sket fra 1990 til 2004. Analyserne har vist, at alle grupper gennemsnitligt er forskudt mellem 6 og 8 løntrin i en løntrinsfordeling (på deciler), og bl.a. derfor er områdetillæggets relative værdi faldet. En yderligere forklaring er, at områdetillæggene siden 1997 er fastfrosset, idet provenuet for den manglende regulering af områdetillæggene har været anvendt til pensionsforbedringer.

Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til i alt 6 modeller for ændringer af den nuværende områdetillægsordning der helt eller delvist modvirker faldet i områdetillæggets relative værdi, herunder også i relation til fastfrysningen.

Det bemærkes, at der ikke er nævnt - endsige taget stilling til - finansiering af de foreslåede modeller. Arbejdsgruppen er ikke fremkommet med egentlige anbefalinger og der har i arbejdsgruppen ikke været udvekslet tilkendegivelser af evt. foretrukne modeller eller udviklinger.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Vibeke Pedersen