OK-08 – Fælles forståelsespapir om eventuelle forhandlinger efter hovedaftalerne på det regionale område

18. september 2007

Organisationsudsendelse 




Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 236.99
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
18. september 2007

 

 

Vedr.: OK-08 - Fælles forståelsespapir om eventuelle forhandlinger efter hovedaftalerne på det regionale område


Køreplansaftalen for OK-08 indgået mellem RLTN og KTO er udsendt til medlemsorganisationerne den 12. juni 2007.

I tilknytning til aftalen har parterne udarbejdet vedlagte fælles forståelsespapir om eventuelle forhandlinger efter hovedaftalerne på det regionale område.

Forståelsespapiret vil skulle anvendes i tilfælde af, at der i perioden 13. - 21. september 2007 ikke kan opnås enighed om hvilke krav, der forhandles hvor, jf. køreplansaftalens kapitel 1 og 2. Overenskomstforhandlingerne vil herefter skulle føres efter bestemmelserne i hovedaftalerne indgået mellem de enkelte organisationer og RLTN. Konsekvensen af en manglende enighed mellem KTO og RLTN vil være, at køreplansaftalen i sin helhed er bortfaldet.

Forståelsespapiret svarer i sit indhold til forståelsespapiret fra OK-05 med enkelte ajourføringer som konsekvens af den indgåede køreplansaftale mellem RLTN og KTO. Tilsvarende forståelsespapir er udarbejdet med KL for det kommunale område og udsendt den 3. maj 2007 til medlemsorganisationerne.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Helle Basse