Seniorpolitik i praksis - en kvalitativ undersøgelse af 4 kommuners seniorpraksis

2. november 2007

Organisationsudsendelse 



Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 528.167
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
2. November 2007

 

Vedr.: Seniorpolitik i praksis - en kvalitativ undersøgelse af 4 kommuners seniorpraksis

 

KTO og KL har som 2. fase i et projekt med titlen "seniorpolitik i praksis" i foråret / sommeren 2007 gennemført en interviewrunde i 4 kommuner med henblik på at afdække disse 4 kommuners seniorpolitik i praksis, herunder anvendelsen af rammeaftalen om seniorpolitik.

Resultatet af denne interviewundersøgelse fremgår af vedlagte rapport, som er udarbejdet af KTO og KL. På siderne 7-12 findes en sammenfatning af undersøgelsens resultater.

Samtlige interview er gennemført af KTO og KL.

Forud for den kvalitative undersøgelse gennemførte FAOS for KTO og KL i efteråret 2006 en kvantitativ undersøgelse i samtlige landets kommuner om deres praksis med seniorpolitik. Resultatet af den kvantitative kortlægning af kommunernes praksis med seniorpolitik blev udsendt til medlemsorganisationerne den 2. marts 2007.

Formålet med hele projektet, er, at give overenskomstparterne ny viden om, hvorledes kommunerne arbejder med seniorpolitik, herunder hvorledes rammeaftalen om seniorpolitik anvendes.

Undersøgelsens metode
Undersøgelsen er baseret på 24 interviews foretaget i fire forskellige kommuner, fordelt geografisk i landet.

Kommunerne er blevet udvalgt på baggrund af, at de har en konkret formuleret seniorpolitik, og i forlængelse af rapporten 'Kommunernes praksis for seniorpolitik' må disse som udgangspunkt betegnes som "seniorpolitiske" kommuner.

I hver kommune er der blevet foretaget seks dobbeltinterviews inden for områderne; ældrepleje, skoleområdet, daginstitutionsområdet, teknisk område, det administrative område samt den centrale forvaltning.

Indenfor hvert af områderne i hver af de fire kommuner er en (institutions)leder og medarbejderrepræsentant blevet interviewet, som hovedregel i et dobbeltinterview - for den centrale forvaltning har det været den ansvarlige for kommunens seniorpolitik samt næstformanden i det øverste samarbejdsudvalg i kommunen.

Resultater fra interviews i de 4 kommuner
Nedenfor oplistes en række hovedpointer fra de interviews der er foretaget i de 4 kommuner. En række af disse hovedpointer beskrives og nuanceres ganske indgående i selve rapporten. Herudover er det vigtigt at bemærke, at der i rapporten tillige er beskrevet, hvis der er forhold som særligt gør sig gældende for en eller flere medarbejdergrupper.

Seniorstillinger

  • Seniorstillinger med nedsat tid og pensionskompensation anvendes i begrænset omfang.
  • Seniorstillinger med hel eller delvis lønkompensation anvendes kun yderst sjældent.
  • På områder, hvor deltid er udbredt opleves seniorstillinger ikke som relevante, fordi muligheden for lønkompensation ikke benyttes i praksis.
  • Seniorstillinger med ændret jobindhold anvendes meget sjældent, men der arbejdes i udbredt grad - mere uformelt - med at give medarbejdere ændret jobindhold.
  • Seniorstillinger med tilknyttet fratrædelsesdato risikerer at fremme tidligere tilbagetrækning end ellers ønsket.
  • Det er de interviewedes vurdering, at seniorstillinger kan bidrag til at fastholde seniorer i et par år længere end de ellers havde planlagt.

Generationsskifteordninger

  • Der indgås meget få generationsskiftordninger, og udelukkende på toplederniveau. Generationsskifteordninger "lever sit eget liv", uafhængig af seniorpolitikken.

Fratrædelsesordninger

  • Fratrædelsesordninger bruges både i fastholdelses- og fratrædelsesøjemed. For ledere overvejende med fastholdelsessigte og for medarbejdere ofte med fratrædelsessigte i forbindelse med omstruktureringer /besparelser.
  • Fratrædelsesordninger med fastholdelsessigte (bonus) vurderes at virke.

Kendskab og holdning til rammeaftalen

  • Bedre kendskab til den lokale seniorpolitik end til rammeaftalen.
  • De fleste af tillidsrepræsentanterne og nogle institutionsledere efterlyser rettigheder.
  • De fleste ledere og nogle tillidsrepræsentanter ønsker mulighed for at indgå individuelle aftaler.

Barrierer i forhold til kommunens seniorpraksis

  • Økonomisk barriere opleves markant.
  • Økonomisk barriere størst ved finansiering over de decentrale budgetter.
  • Men også andre udfordringer - efterløn, rummelighed og betegnelsen "senior".

Andre værktøjer end rammeaftalen

  • Seniorsamtaler skal gennemføres med omtanke.
  • Kompetenceudvikling bliver ikke særskilt målrettet seniorer.
  • Senioromsorgsdage vurderes meget positivt som et bidrag til den attraktive arbejdsplads.
  • Seniorkurser - hjælp til valget mellem arbejde eller efterløn/pension.
  • Tilknytning som vikar - opleves positivt

Hvad styrer seniorers tilbagetrækning

  • Økonomi - efterløn - 3 fikspunkter 60, 62 og 65 år.
  • De daglige arbejdsvilkår - er man glad for sit arbejde.
  • Godt helbred er en grundbetingelse for at ville blive længere.
  • Familien trækker - fx en pensioneret ægtefælle.

Hvad fastholder i øvrigt seniorer

  • Det samme som ovenfor.
  • Herudover nævnes et ønske om større fleksibilitet; ret til frihed fx i forbindelse med børnebørns sygdom, forældres sygdom og tilsvarende.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen og den vedlagte rapport kan rettes til Henrik Højrup Hansen på telefon 33 47 06 24 eller pr. e-mail hh@kto.dk

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Henrik Højrup Hansen