Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.: 482.120
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
6. november 2007
En arbejdsgruppe om statistikgrundlag med deltagelse af KTO, KL og Danske Regioner har foretaget analyser af bl.a. statistikgrundlaget for reguleringsordningen. I den udarbejdede rapport (vedlagte 482.102) er følgende problemstillinger analyseret:
| 1. 2. 3. 4. 5. |
Generelle betragtninger om statistikgrundlaget for
reguleringsordningen. Årsagerne til forskellene i målingerne af lønudviklingen hos Det Fælles-kommunale Løndatakontor (FLD) og Danmarks Statistik (DS) samt mulig-hederne for at få mindsket forskellen. Øget frihed i stedet for lønkroner eller omvendt. En belysning af fordele og ulemper ved at anvende faste vægte. Medarbejdergoder. |
Analyserne er grundige om end meget teknisk betonede på udvalgte punkter. Generelt er arbejdsgruppen nået frem til fælles konstateringer på og vurderinger af analyserne på langt de fleste punkter. Nedenfor er kapitlerne kort refereret.
Kapitel 1
Generelle betragtninger om statistikgrundlaget for
reguleringsordningen
Af rapporten fremgår det under generelle betragtninger, at der er
enighed om fordelene ved at anvende en neutral og offentligt
tilgængelig statistikkilde som DS' som grundlag for
reguleringsordningen. Det konstateres, at parterne ikke har haft
tradition for at henvende sig til DS i fællesskab for at få
foretaget korrektioner og ej heller har tradition for at korrigere
i statistikgrundlaget i forbindelse med opgørelsen af
reguleringsordningen.
Endvidere er der enighed om, at reguleringsordningen kan karakteriseres som en grov-kornet reguleringsmekanisme, der på et generelt niveau udligner 80 pct. af forskellen på lønudviklingen i den private og den kommunale sektor. Der er derfor enighed om at konstatere, at det ikke beregningsmæssigt er oplagt at søge at foretage korrektioner for forhold, der har en betydning på mindre end 0,1 procentpoint.
På basis af de generelle betragtninger har parterne afgivet særskilte vurderinger. KTO-siden har bl.a. peget på, at undtagelsen for detaljeringsgraden på 0,1 procentpoint kan være forhold, som i et enkelt år har en effekt på mindre end 0,1, men som over flere vil akkumulere en samlet effekt på 0,1 eller mere.
Kapitel 2
Årsagerne til forskellene i målingerne af lønudviklingen hos Det
Fælleskommu-nale Løndatakontor (FLD) og Danmarks Statistik (DS)
samt mulighederne for at få mindsket forskellen
De mest betydende forklaringer på forskellene mellem FLD's og DS'
kvartalsvise års-stigningstakter beror primært på:
Arbejdsgruppen konstaterer at i relation til populationafgrænsning er næsten alle betydende forskelle ikke længere til stede efter 1. januar 2007.
Forskellen i "fejlbehæftede" timelønninger er indsnævret betragteligt efter, at DS har med-delt, at de fra og med 1. kvartal 2007 øger timelønsintervallet for både den offentlige og den private sektor.
Der lægges op til, at forskellen i relation til indregning af værdi for pension for tjeneste-mænd, vil blive fjernet, idet FLD - som DS - anbefales at indregne en værdi for pension for tjenestemænd.
Endelig skal den forskellige behandling vedr. overarbejde og overtid undersøges og overvejes nærmere - i første omgang af FLD.
Kapitel 3
Øget frihed i stedet for lønkroner eller omvendt
Mht. sammenhængen mellem øget frihed/arbejdstid og løn (og vice
versa) i statistikgrund-laget er der fundet nogle mindre
nuanceforskelle mellem data for den private og den (amts)kommunale
sektor.
Arbejdsgruppen konstaterer i fællesskab, at der kan nævnes enkelte eksempler på for-hold, der ikke er blevet taget højde for i statistikgrundlaget. Men parterne konstaterer og-så, at der ikke har været rettet henvendelse til DS, eller er foretaget konkrete korrektioner ifm. reguleringsordningen.
Kapitel 4
En belysning af fordele og ulemper ved at anvende faste
vægte
Mht. fast vægtning af personalesammensætning mv. i den private
sektor og den (amts)kommunale sektor peges der på, at det ikke vil
være muligt at finde et hensigtsmæssigt og fælles
vægtningsgrundlag, som vil være anvendeligt for begge sektorer.
Arbejdsgruppen konstaterer i fællesskab, at det pt. ikke er relevant at basere lønindeks på faste vægte.
Kapitel 5
Medarbejdergoder
Mht. medarbejdergoder har arbejdsgruppen - primært på KTO-sidens
foranledning - foretaget grundige og teknisk betonede analyser af
om og i hvilken grad statistikgrundlaget tager højde herfor.
Arbejdsgruppen konstaterer i fællesskab, at medarbejdergoder kun indgår i begrænset omfang i statistikgrundlaget og at en række goder er vanskelige at indregne. Endvidere at det analyserede materiale (en redegørelse fra Skatteministeriet) mht. omfang og størrelses- ordener af de goder, der i dag ikke indgår, på konkrete punkter kan være for lavt, korrekt eller for højt anslået. Men at i det omfang, at redegørelsens beløbsstørrelser anvendes til regneillustrationer ville der være tale om, at den private sektors lønudvikling ville forøges med 0,14-0,16 procentpoint, mens den kommunale sektors forøges med 0,01-0,03 procentpoint. Dvs. netto ca. 0,1 procentpoint.
Det er bl.a. afdækket, at et isoleret set meget betydende enkeltgode i den private sektor (fri bil), som vedrører omkring halvdelen af de registrerede medarbejdergoder i sektoren, allerede i dag indgår i statistikgrundlaget for reguleringsordningen.
KTO-siden peger på, at medarbejdergoder bør indgå bedre i statistikgrundlaget og vurderer, at goder vil øge den private sektors lønudvikling med mere end 0,1 procentpoint i 2006. Hertil kommer, at KTO peger på, at det indtil statistikkerne forbedres mht. goder, bør overvejes, at der fremadrettet indarbejdes en beregnet værdi for vækstraten som supplement i reguleringsordningen.
Arbejdsgiversiden peger på, at der ikke er tradition for korrektion og at det ikke er lyk-kedes at finde en kilde egnet til lønstatistisk belysning. Endvidere er de arbejdsgiversidens vurdering, at betydningen for lønudviklingen er beskeden og at den samlede betydning er mindre end 0,1 procentpoint. Bl.a. peger de på, at aktietegningsretter mv. ikke bør indgå i beregningseksemplerne, som et personalegode der påvirker lønudviklingen. Endelig for-venter de, at goder vil blive mere udbredt i kommunal sektor fremover.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Vibeke Pedersen