FOA har varslet konflikt for tilsynsførende assistenter ved forsorgshjem i KL’s forhandlingsområde

28. november 2007
Organisationsudsendelse 




Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 428.211
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
27. november 2007

 

Vedr.: FOA har varslet konflikt for tilsynsførende assistenter ved forsorgshjem i KL's forhandlingsområde.

 

FOA har oplyst, at man overfor KL har varslet arbejdsstandsning med virkning fra døgnets begyndelse den 1. januar 2008 for forbundets medlemmer ansat som tilsynsførende assistenter ved forsorgshjem i KL's forhandlingsområde (tidligere omfattet af overenskomsten for tilsynsførende assistenter ved forsorgshjem mellem FOA og Danske Regioner).

Årsagen til konfliktvarslet skal findes i manglende enighed om indgåelse af en overenskomst for de tilsynsførende assistenter i KL's forhandlingsområde.

De tilsynsførende assistenter, som FOA har varslet konflikt for, blev i forbindelse med kommunalreformen overført fra amterne til kommunerne. KL har frasagt sig den tidligere overenskomst indgået med Amtsrådsforeningen/Danske Regioner. Der har ikke kunnet opnås enighed om en ny overenskomst ved de forhandlinger, som har været ført mellem KL og FOA.

Medlemsorganisationerne vil blive orienteret, såfremt der er nyt om ovenstående.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst
Helle Basse