Beskæftigelsesgrader i LOPAKS

30. november 2007

Organisationsudsendelse 



Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1303.1
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
30. november 2007

 

Vedr.: Beskæftigelsesgrader i LOPAKS

Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) offentliggjorde d. 29. november 2007 månedstal for september 2007, og i den anledning blev FLD's rapportgenerator LOPAKS udvidet med en funktion. Der er nu adgang til beskæftigelsesgrader i den kommunale og regionale sektor fra januar 2002 og fremover.

Det er muligt at få oplyst beskæftigelsesgraderne for "Alle", "Heltid", "Deltid" og "Timelønnede". Gruppen af deltidsbeskæftigede er underopdelt på timeintervallerne; 0-19, 20-27, 28-31 og 32-36.

I forbindelse med offentliggørelsen har FLD udarbejdet vedlagte nyhedsbrev til introduktion af statistikken. Nyhedsbrevet indeholder også oplysninger udover det, som er muligt at udtrække for den enkelte via LOPAKS. F.eks. belyses beskæftigelsesgraden for personer, der har flere ansættelsesforhold i den kommunale og regionale sektor på samme tid.

LOPAKS kan findes på www.fldnet.dk/statistik/lopaks/.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Vibeke Pedersen