1. politiske forhandling mellem RLTN og KTO

18. december 2007

Organisationsudsendelse 



Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1202.10
JH/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0611
18. december 2007

 

 

Vedr.: 1. politiske forhandling mellem RLTN og KTO


Også ved den første politiske forhandling på det regionale område blev parterne enige om en forhandlingsplan, der grupperer forhandlingstemaerne ved de generelle forhandlinger, jf. vedlagte.

Forhandlingsplanen svarer til den, der blev aftalt på KL's område, jf. KTO's udsendelse af 12. december 2007.

Der er aftalt yderligere 4 politiske forhandlinger mellem delegationerne (18. januar 2008, 1. februar 2008, 11. februar 2008 og 20. februar 2008).

Det kan oplyses, at der på teknisk plan er nedsat en række arbejdsgrupper, som forbereder en række af de krav, der indgår i temaerne på de kommende møder.

Ved næste politiske forhandling den 18. januar 2008, vil temaet være tillidsrepræsentanternes vilkår og ansættelsesvilkår i øvrigt.

Der vedlægges en fælles sammenstillet kravsliste mellem KTO og RLTN. I forskellige tekniske bilag mv. vil der blive refereret til nummereringen i denne oversigt.

Med venlig hilsen


Jørgen Holst