Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.:
1164.11
HH
Direkte tlf.nr.: 33470624
Den 21. januar 2008
KTO er fra en medlemsorganisation blevet gjort opmærksom på, at de
forskellige formuleringer i KTO aftalen om ansættelsesbreve (§ 2)
og ansættelsesbevisloven (§ 2) om kravene til ansættelsesbrevets
indhold, kan give anledning til tvivl om hvorvidt KTO-aftalen om
ansættelsesbreve er et udtryk for korrekt implementering af Rådets
direktiv 91/533 af 14. oktober 1991 om arbejdsgivers pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Tvivlen skyldes den præcisering af direktivet, som skete med EF-domstolens præjudicielle afgørelse af 8. februar 2001. I afgørelsen slog EF-domstolen fast, at ansættelsesbevisdirektivets artikel 2, stk. 2, ikke udgør en udtømmende opregning af de i artikel 2, stk. 1, nævnte "væsentlige punkter".
På den baggrund finder KTO anledning til at præcisere følgende:
KL, Amtsrådsforeningen og KTO var i forbindelse med ændring af ansættelsesbevisloven i 2001 - som følge af EF-dommen - enige om, at der ikke var et tilsvarende behov for ændring af KTO-aftalen om ansættelsesbreve, idet der allerede ved aftaleimplementeringen i 1993 var taget højde for, at oplistningen i direktivets artikel 2, stk. 2, ikke er udtømmende.
KTO udsendte i anledning af udkastet til lovforslaget om ændring af ansættelsesbevisloven en medlemsorganisationsudsendelse den 5. oktober 2001 med anmodning om evt. bemærkninger til lovforslaget, forinden afgivelse af høringssvar. I brevet til medlemsorganisationerne angav KTO bl.a., at "KTO-aftalen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) indeholder allerede en sådan minimumsbestemmelse, og det er derfor KTO's opfattelse, at lovforslaget ikke har betydning for (amts)kommunalt ansatte"
KTO meddelte efterfølgende Arbejdsministeriet, at KTO ikke havde bemærkninger til lovforslaget.
Ansættelsesbevislovens § 2 er efter lovændringen formuleret som
følger:
"arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle
væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst de
oplysninger, der er opregnet i stk. 2, nr. 1-10…."
Endelig blev det senere, i et fælles notat fra 5. maj 2004 udarbejdet af KL, Amtsrådsforeningen og KTO, hvor de fem aftaler, der er et udtryk for EU-implementering, gennemgås (herunder aftalen om ansættelsesbreve), også forholdt til konsekvensen af EF-domstolens præjudicielle afgørelse af 8. februar 2001. I notatet anføres følgende "…Dommen medførte et behov for ændring af ansættelsesbevisloven, hvorimod de (amts)kommunale parter kunne konstatere, at der ikke var tilsvarende behov for ændring af aftalen, idet der allerede ved aftaleimplementeringen i 1993 var taget højde [for], at oplistningen i direktivets artikel 2, stk. 2 ikke er udtømmende"
Det er således KTO's opfattelse, at § 2 i KTO-aftalen om ansættelsesbreve stiller de samme krav til arbejdsgiverens oplysningspligt som er anført i direktivet. Det indebærer, at KTO-aftalen om ansættelsesbreve skal fortolkes i overensstemmelse med direktivets ordlyd og EF-domstolens fortolkning af direktivet.
Direktivets artikel 2 er formuleret således:
"Stk. 1 Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse arbejdstager, som er omfattet af dette direktiv, i det følgende benævnt 'arbejdstageren', om de væsentlige punkter i arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet
Stk. 2 De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal mindst
omfatte følgende
a) parternes identitet
…
…"
Det er KTO's opfattelse, at der med denne forståelse er foretaget korrekt implementering af direktivet.
KL og Danske Regioner har fået forelagt dette brev forinden udsendelse til medlemsorganisationerne.
KL og Danske Regioner har ikke haft bemærkninger til ovenstående.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst Henrik
Højrup Hansen